Mesterskabet blev vundet af Canadas hold bestående af skipper Rachel Homan, Emma Miskew, Joanne Courtney og Lisa Weagle samt reserven Cheryl Kreviazuk, som gik ubesejrede gennem turneringen med tretten sejre i træk, og holdet blev dermed det første nogensinde, der spillede en VM-turnering for kvinder uden nederlag. Det var 16. gang, at mesterskabet blev vundet af et canadisk hold, men det var første gang siden 2008, at canadierne kunne rejse hjem med guldmedaljerne om halsen, og perioden på ni år mellem de to triumfer var den indtil da længste periode mellem to verdensmesterskaber vundet af Canada. I finalen besejrede canadierneRuslands hold under ledelse af skipper Anna Sidorova, som sikrede at Rusland for første gang nogensinde kunne rejse hjem fra VM i curling med sølvmedaljer. Russsernes bedste VM-resultat indtil havde indtil da været de tre bronzemedaljer, som holdet havde vundet de tre foregående år.[1]Bronzemedaljerne blev vundet af Skotlands hold anført af Eve Muirhead, som i bronzekampen besejrede Sverige (med Anna Hasselborg som skipper) med 6-4, og som dermed vandt VM-medaljer for første gang siden sejren i 2013.[2]
Danmark blev repræsenteret af et hold fra Hvidovre Curling Club under ledelse af Lene Nielsen. Holdet sluttede på 12.-pladsen efter at have opnået et sejr og ti nederlag i grundspillet.
Rachel Homan, anføreren for det vindende canadiske curlinghold.
Rachel Homan
Grundspil
De tolv deltagende hold spillede først et grundspil alle-mod-alle, hvilket gav elleve kampe til hvert hold. De fire bedste hold efter grundspillet, Canada, Rusland, Sverige og Skotland, gik videre til slutspillet om medaljer, der afvikledes som et Page playoff med bronzekamp.
De fire bedste hold fra grundspillet, Canada, Rusland, Sverige og Skotland, spillede om medaljerne i slutspillet, der blev afviklet som et Page playoff med bronzekamp.
