Video Home System blev sendt på markedet i 1976 og blev i løbet af de første år kastet ud i en formatkrig med konkurrenten SonysBetamax-standard og Philips' Video 2000. På trods af at både Betamax og Video 2000 præsterede en bedre teknisk kvalitet, lykkedes det VHS at etablere sig som de facto standard i løbet af 1980'erne.
VHS-båndet indsættes i kassetterummet i en VHS-maskine, som kan læse og skrive på et VHS-bånd. I kasetterummet føres båndet forbi flere faste elektromagnetiske hoveder, blandt andet et slettehoved og hoveder, der kan læse og skrive båndets langsgående lyd- og kontrolspor.
Videosignalet skrives og aflæses af videohoveder, der sidder på en roterende tromle kaldet videotromlen. Tromlen er skråstillet i forhold til båndet, så videosporene kommer til at ligge skråt på båndet. Den roterende tromle bruges for at opnå den relativt store hastighed mellem bånd og videohoveder, der er nødvendig for at skrive eller læse det højfrekvente videosignal på båndet. Mens selve båndet bevæger sig med 2,339 cm/s i normal hastighed, bevæger videohovederne sig hen over båndet med flere meter i sekundet.
Dimensionerne (bredde) for S-VHS-C, VHS-C, S-VHS og VHS-bånd er ½ ″ (1,27 cm).
Lyd
På de første VHS-maskiner blev lyden kun optaget på et monospor, der lå på langs af båndet. På grund af den lave båndhastighed var lydkvaliteten ikke særlig god. Senere blev stereomaskiner udviklet. På disse maskiner bliver lyden også optaget af hoveder på den roterende tromle – i stereo og i langt bedre kvalitet.
Bånd
Der er T- og E-standarder for båndene. T-standarden er tilpasset hastigheden i en maskine til det amerikanske NTSC-system. E-standarden er tilpasset hastigheden i en maskine til det tyske PAL-system og det franske SECAM-system.
Udbredte længder
Bånd
Længde
Optagetid (NTSC)
Optagetid (PAL/SECAM)
meter
engelsk fod
Standard Play
Long Play
Extended Play/Super Long Play
Standard Play
Long Play
T-120
247,5
812
120 minutter
240 minutter
360 minutter
169 minutter
338 minutter
T-180
368,8
1210
180 minutter
360 minutter
540 minutter
253 minutter
507 minutter
T-210 (sjælden)
433,1
1421
210 minutter
420 minutter
630 minutter
294 minutter
592 minutter
DF480 (svarer til T-240)
495
1624
240 minutter
480 minutter
720 minutter
340 minutter
680 minutter
E-120
173,7
570
83 minutter
172 minutter
258 minutter
120 minutter
240 minutter
E-180
259,4
851
129 minutter
258 minutter
387 minutter
180 minutter
360 minutter
E-240
348,1
1142
173 minutter
346 minutter
519 minutter
240 minutter
480 minutter
Positionen som standard blev bibeholdt op i 90'erne, men blev vendt da DVD mediet blev lanceret i 1995.
I dag er man for længst holdt op med at udgive film i VHS-format. Det er afløst af dvd'en, og det er kun et spørgsmål om tid før mediet er endeligt dødt. I 2008 stoppede JVC produktionen af VHS-maskiner. Det er svært at finde en VHS-maskine der ikke er kombineret med dvd afspiller. Men Panasonic er begyndt at producere kombinerede Blu-ray- og VHS-maskiner. På det amerikanske marked findes afspilleren Panasonic DMP-BD70VK, og på det japanske marked findes Panasonic DIGA DMR-BR360V der kan optage. Det vides ikke, om der kommer sådan en maskine der er tilpasset europæiske Blu-ray- og dvd-regionskoder og PAL/DVB-T/DVB-C-systemer.