University of Sheffield (uformelt Sheffield University[1][2]) er et universitet, der ligger i Sheffield i South Yorkshire, England. Det modtog royal charter som universitet i 1905, efter at været University College of Sheffield siden 1897, da Sheffield Medical School (grundlagt i 1828), Firth College (1879) og Sheffield Technical School (1884) blev slået sammen.[3]
Sheffield har flere campus, men de ligger hovedsageligt på to områder; Western Bank og St George's.[4] Universitet er organiseret i fem akademiske fakulteter, der hver har flere afdelinger. I 2014/2015 gik der 18.975 bachelorstuderende og 8.220 kandidatstuderende.
Universitet er vidt anerkendt for at være blandt de ledende forsknings- og læringsuniversiteter i både Storbritannien og i verden.[5][6][7] På QS World University Rankings 2015-16 var Sheffield placeret som det 80. bedste på verdensplan og det 16. bedste i Storbritannien.[8] I 2011 blev University of Sheffield udnævnt som "University of the Year" ved Times Higher Education prisuddeling.[9] The Times Higher Education Student Experience Survey 2014 rangerede University of Sheffield på førstepladsen for de studerendes oplevelse, socialt liv og faciliteter blandt flere kategorier.