På engelsk kaldes trådløse fjernstyrede modelbiler for RC-modelbiler eller R/C-modelbiler, hvor RC kan stå for remote controlled (inkl. med ledning) eller radio controlled. Denne artikel hælder mest til radiofjernstyrede modelbiler, men inkluderer også andre former for trådløs fjernstyring.
I begge disse kategorier findes både on-road-modelbiler (til vejlignende forhold) og 'off-road-modelbiler (ikke-vej fx græs, jord, sand...) tilgængelige. Off-road-modeller er bygget med fuld funktionsdygtig affjedring beregnet til off-road brug - og med et stort dækudvalg, som kan anvendes på mange forskellige former for terræn. On-road-modelbiler har en mindre affjedringsvandring og er derfor kun beregnet til jævne overflader. I det seneste tiår (2016) er der i on-road-modeller blevet mulighed for justerbar affjedring ligesom dagens fuldskalabiler.
MAGracing
MAGracing er radiofjernstyrede modelbiler. For at hjælpe med at holde bilerne på racerbanesystemet, er styringen suppleret med en magnet og en metaltråd gemt under banen. Systemet er patenteret og opfundet af Wes Raynor, England. Grunden til den supplerende styring, er at racerbilerne ellers for let ville køre af banen.