Bilens egenvægt plus bilens læs er tilsammen totalvægten.
Visse steder er der med færdselstavler angivet at køretøjer over en vis totalvægt ikke må benyttes. Dette kan enten angive den faktiske totalvægt – f.eks. over en svag bro el. lign. – eller det kan angive den tilladte totalvægt – typisk et område hvor man vil lede lastbiler og busser udenom af hensyn til nærmiljøet eller vejenes beskaffenhed.
En af de "magiske" vægtgrænser er 3.500 kg tilladt totalvægt, der er skillelinjen for om man skal have lille eller stort kørekort for at føre køretøjet.
På køretøjer der er beregnet til godstransport skal der på siden være angivet lasteevne (L) og tilladt totalvægt (T). På busser skal der desuden være angivet det tilladte passagerantal fordelt på sidde- og ståpladser.