Toreby-Grænge Boldklub (TGB) er en fodboldklub på Lolland.
Historie
Klubben blev stiftet i 1923 og fik navnet B 1923 af Grænge og Omegn.
Hurtigt kom spillere til fra hele området, men især unge fra Toreby mødte op, og allerede året efter, den 20. februar1924, ændredes navnet til Thoreby-Grænge Boldklub – i dag Toreby-Grænge Boldklub. I 1933 rykkede klubben ind på Grænge Stadion, som klubben selv købte, og også et klubhus blev bygget.
I 1934 vandt klubben pokalturneringen på Lolland-Falster og i 1938 rykkede de op i Mesterrækken, hvilken klubbens bedste hold i sæsonen 1940-1941 vandt, hvorved oprykning til danmarksturneringens kreds II var en realitet. Landsbyklubben skabte mange overskrifter, da det blev betegnet som en sensation, at holdet nu skulle spille i den 2. bedste række i Danmark.
I de efterfølgende år etablerer klubben sig som en af de bedste på Lolland-Falster, flere medlemmer kom til, og der arbejdedes i det daglige på forbedringer på baner, klubhus mm.
TGB vinder igen den bedste række på Lolland-Falster i 1966 og rykker op i Danmarksserien, hvor klubben får en enkelt sæson. I starten af 1970'erne spilledes kampene nu ved siden af Toreby-hallen og det er på dette område, at TGB's nuværende klubhus blev indviet i 1975. I 1972 oprettedes der et damehold i klubben. I 1997 blev TGB udnævnt til årets klub[kilde mangler]. I 1998 holdt klubben 75 års jubilæum, hvor Brøndbys superliga hold kom på besøg for at spille mod TGB.