Guld Torbjørn Gasbjerg vandt en individuel guldmedalje på mellemdistancen ved verdensmesterskabet (VM) i Israel (2009).[3] Ved VM i 2008 i Polen vandt Torbjørn Gasbjerg guld på herre-stafetten sammen med Lasse Brun Pedersen og Søren Strunge.[2] Torbjørn Gasbjerg vandt ligeledes guld ved VM i Tjekkiet (2007), denne gang på sprintdistancen.[1]
Sølv og bronze Torbjørn Gasbjerg har herudover vundet en sølv- og en bronzemedalje ved VM i MTBO. Ved VM i Polen (2008) vandt Torbjørn Gasbjerg sølv på langdistancen,[2] mens han vandt bronze ved VM i Tjekkiet (2007) på herre-stafetten sammen med Lasse Brun Pedersen og Søren Strunge.[1]
DM i MTBO
Torbjørn Gasberg har i perioden 2004-2010 vundet seks medaljer på langdistancen ved danmarksmesterskabet (DM) i MTBO.[4] I 2004 og 2007 vandt Torbjørn Gasbjerg guld ved DM.[5][6]
I 2005 vandt han sølv ved DM,[7] mens det blev til bronze i 2006, 2009 og 2010
[8][9][10]
Torbjørn Gasbjerg blev nummer tre i ’Gold Rush Mother Lode’ i Canada sammen med Bjarke Refslund, Allan Jensen (i AR-sammenhænge ofte omtalt som Allan Treschow eller Allan Treschow Jensen) og Sandra Maria Treschow (AdventureTeam.dk). Det var et AR der indgik i World Serien i 2013.[13][12]
DM i adventure race
Torbjørn Gasbjerg har fem gange vundet DM i AR.
I 2020 vandt Torbjørn Gasbjerg DM i Challenge (den korte distance) ved ’Thy til lands, til vands og i luften’ sammen med Bjarke Refslund og Laura Lambæk Knudsen (Team Nordisk 2154).[14]
I 2018 vandt Torbjørn Gasbjerg DM i Master-distancen (den lange distance) ved ’DM Island Explorer Bornholm’ sammen med Bjarke Refslund og Laura Lambæk Knudsen (Team Nordisk 2154/Team Yeti).[15]
Tre år i træk vandt Team Dare Devil DM i AR: I 2013 vandt Torbjørn Gasbjerg DM i Master-distancen ved ’Thy til lands, til vands og i luften’ sammen med Allan Jensen, Henrik Leth Jørgensen og Sandra Maria Treschow (Team Dare Devils).[16]
I 2012 vandt Torbjørn Gasbjerg ’Sorø Adventure Race’ sammen med Sandra Maria Treschow og Allan Jensen (Team Dare Devils) - de primære resultater er ikke længere tilgængelige.[17]
I 2011 vandt Torbjørn Gasbjerg DM i Master-distancen ved ’Nordisk Challenge Silkeborg’ sammen med Sandra Maria Treschow og Allan Jensen (Team Dare Devils).[18]