Torben Overgaard

Torben Overgaard
Personlige detaljer
Født5. februar 1982 (42 år)
Thisted, Danmark
Fulde navnTorben Overgaard
NationalitetDansk
Politisk partiKonservative Folkeparti
BeskæftigelseFodboldtræner, Kommunalbestyrelsesmedlem
Links
torbenovergaard.dk

Torben Overgaard (født 5. februar 1982 i Thisted) er en dansk fodboldtræner og kommunalbestyrelsesmedlem i Thisted Kommune for Det Konservative Folkeparti. I den igangværende periode er han medlem af Erhvervs-, Arbejdsmarkeds- og Kulturudvalget. Han er desuden folketingskandidat for partiet i Nordjyllands Storkreds, og han var ligeledes opstillet for partiet ved Folketingsvalget 2015.[1]

Han er uddannet lærer fra VIA University College i Skive med linjefag i matematik, samfundsfag og specialpædagogik. Til daglig arbejder han som lærer i Snedsted Skoles ADHD-afdeling. Han er desuden aktiv i lokalområdet bl.a. som amatørskuespiller og medlem af forskellige udvalg og kasserer for flere lokale foreninger. Privat er Torben Overgaard bosat i Thisted.[2]

Han er desuden cheftræner for FC Thy-Thisted Q, der spiller i landets bedste kvindelige række Elitedivisionen.[3] Han har været i klubben siden sommeren 2017, hvor han har ført holdet til to fjerdepladser i deres to første sæsoner i ligaen. Tidligere var han talenchef i Thisted FC for klubbens elitedrengehold fra U13-U19, fra 2015 til 2017.[4]

Referencer

  1. ^ "Torben Overgaard - Kommunalvalg". Altinget.dk. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 29. juni 2020.
  2. ^ "Profil Torben Overgaard". TV2 Nord. Arkiveret fra originalen 29. juni 2020. Hentet 29. juni 2020.
  3. ^ "Drømmen gik i opfyldelse: Thys fodboldkvinder er i ligaen". TV Midtvest. 2. juni 2018.
  4. ^ "Torben Overgaard - Konservative i Thisted Kommune". thisted.konservative.dk. 29. juni 2020.

Eksterne henvisninger