Når enge er våde i korte perioder (oftest om foråret), udvikles der en bestemt naturtype, som er domineret af græsarten Blåtop. Typen forudsætter, at kvælstof- og fosforindholdet er ringe, hvad man lettest finder på steder med ekstensiv drift (græsning) eller slåning). Især på kalkfattig bund bliver Blåtop og forskellige Siv-arter dominerende, mens plantesamfundet er væsentligt mere varieret på kalkrig bund.
Tidvis våd eng er en betegnelse for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 6410.[1]