Thomas Larsen Schiøler (født 29. maj 1861 i København, død 6. oktober 1939 på Frederiksberg)[1] var en dansk præst og teolog, der var biskop over Århus Stift fra 1916 til 1931.
Thomas Schiøler, der var præstesøn fra København, virkede som kapellan i Budolfi Kirke i Aalborg gennem 18 år, inden han 1. november 1916 blev han udnævnt til biskop over Århus Stift. Udnævnelsen var højst overraskende, idet den kom i kølvandet på, at forgængeren i embedet, Hans Sophus Sørensen, gik af i protest mod folkekirkens udvikling.[1] Teologisk var han inspireret af Grundtvig.
Han var biskop frem til 6. juni 1931, hvor han faldt for aldersgrænsen. Fritz Charles Bruun-Rasmussen afløste ham i embedet, og Thomas Schiøler flyttede til Frederiksberg. Fem år senere døde han på Diakonissestiftelsen. Han er begravet på Vestre Kirkegård.[2]
Thomas Schiøler var ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.[1]
Referencer