The Chieftains er en irsk folkemusikgruppe. Gruppen blev dannet i 1963, og var den første som nåede ud til et større internationalt publikum med traditionel irsk musik. Gruppen har også gjort sig bemærket ved et udstrakt samarbejde med musikere fra rock til country & western genren. Gruppen ledtes af Paddy Moloney.
The Chieftains har også indspillet filmmusik. I 1975 brugte Stanley Kubrick deres "Women of Ireland" i den britiske film fra 1975 Barry Lyndon. Gruppen har vundet seks Grammy-priser og en Oscar.
I perioden 1963 til 1979 havde gruppen hyppige skifter i sammensætning. I 2002 døde Derek Bell, og Martin Fay trak sig tilbage fra aktiv deltagelse.[kilde mangler] Moloney døde i 2021.[1]
Samarbejder
Bandet er blevet kendt for at samarbejde med en lang række andre musikere fra forskellige musikgenrer, heriblandt country, gælisk musik og rock and roll. Deres mange samarbejder gjorde, at det irske regering tildelte gruppen ærestitlen som Ireland's Musical Ambassadors i 1989.[2]
Gruppen har optrædt med følgende kunstnere (listet i alfabetisk rækkefølge):
I maj 1986 optrådte gruppen ved Self Aid, der var en velgørenhedskoncert som blev afholdt i Dublin der fokuserede på problemet med kronisk arbejdsløshed, som var udbredt i Irland på dette tidspunkt. I 1994 optrådte de i Roger Daltreys produktion, album og video af A Celebration: The Music of Pete Townshend and The Who.