Terrorangrebet i Vestberlin blev udført den 5. april1986 hvor tre personer blev dræbt og 229 andre blev såret da diskoteketLa Belle blev bombet i Vestberlin. Diskoteket, som var placeret i Roxy-Palast-bygningen, blev ofte besøgt af soldater fra det amerikanske militær hvoraf to mistede livet og 79 andre blev såret ved angrebet.
En bombe blev placeret under et bord nær disc jockeyens bås, bomben eksploderede klokken 01:45. To personer; Nermin Hannay, en tysk-tyrkisk kvinde og US Armysergenten Kenneth T. Ford døde øjeblikkeligt. En anden sergent, James E. Goins, døde som følge af sine skader to måneder senere. Et antal af de andre ofre fik livsvarige mén som følge af eksplosionen.[1]
På trods af rapporterne der beskyldte Libyen for at stå bag angrebet på natklubben blev ingen enkeltpersoner officielt beskyldte for angrebet før 1990 og Tysklands genforening og åbningen af Stasis arkiver.[2] I Stasis arkiver fandt den tyske anklager Detlev Mehlis en forbindelse til Musbah Abdulghasem Eter, en libyer som havde arbejdet for den libyske ambassade i Østberlin. Han stod opført i arkivet som en agent og Mehlis mente at han var den libyske efterretningstjenestes primære kontakt på ambassaden.[2]
Anklagemyndigheden med Mehlis i spidsen beviste udover enhver tvivl at de tre mænd havde bygget bomben i Chanaas' lejlighed. Man mente at sprængstofferne blev bragt til Vestberlin i libysk diplomatpost.[7] Verena Chanaa og hendes søster, Andrea Häusler, bragte bomben ind i natklubben i en taske fem minutter før den eksploderede.[2] Andrea Häusler blev frifundet da det ikke kunne bevises at hun kendte til bomben i tasken.
Baggrund
Dommeren, Peter Marhofer, udtalte at det ikke var klart hvorvidt Gaddafi eller den libyske efterretningstjeneste rent faktisk havde beordret angrebet, selvom der var indicier for at de havde. To uger før bombningen havde Gaddafi opfordret til terrorangreb mod amerikanske interesser overalt i verden efter 35 libyske søfolk mistede livet i den vestlige del af Store Syrte som var et omstridt område i middelhavet efter et amerikansk-libysk sammenstød.[1]
Chreidi blev udleveret til Tyskland i forbindelse med retssagen. Han havde arbejdet i det libyske folkebureau i Østberlin da bomben detonerede. Chreidi havde efter sigende forbindelser til den palæstinensiske terrorist Abu Nidal, som boede i Tripoli og var finansieret af Libyen i 1980'erne. Eter var efter sigende den libyske efterretningstjenestes kontaktperson på ambassaden i Østberlin.[8]
Kompensation
Den 17. august2003 rapporteredes det i medierne at Libyen havde tilkendegivet overfor den tyske regering at man var klar til at forhandle kompensationer til ofrene for bombeangrebet, dog ikke de amerikanske ofre.[9] Et år senere, den 10. august2004, underskrev Libyen en aftale om at betale 35 millioner dollar i kompensation.
I oktober 2008 betalte Libyen 1,5 milliarder dollar til en fond der skal kompensere pårørende til ofrene for et antal forskellige episoder: