I perioden mellem 1964 og 1977 kaldtes Teaterhögskolan i Stockholm for Statens skola för scenisk utbildning eller populært Scenskolan. I løbet af 1980'erne forlængede man uddannelsen med et enkelt semester og i 1993 med endnu ét, men i forbindelse med overgangen til Bologna-systemet blev kandidat-uddannelsen atter treårig. 8-10 studerende blev årligt optaget på skuespilleruddannelsen, mens de øvrige studerende enten gik på mimiker-uddannelsen, som optog 8-10 elever hvert fjerde år eller på magisterprogrammet og nogle af de øvrige kurser, som skolen tilbød på grund- eller avanceret niveau. Flere kendte skuespillere har modtaget deres uddannelse på teaterskolen, f.eks. Peter Stormare, Pernilla August og Lena Olin.[4]
I april 2009 modtog den svenske regering en anmodning fra bestyrelserne på Teaterhögskolan og Dramatiska Institutet om at slå begge teaterskoler sammen til én uddannelse, gældende fra den 1. juli 2011. Regeringen godkendte forslaget og fremskyndede fusioneringen til den 1. januar 2011, hvorefter Stockholms dramatiska högskola var en realitet.[5]