Den nuværende stat Tanzania blev etableret i 1964 efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1961 ved sammenslutningen af Tanganyika og Zanzibar. Områdets og Tanzanias historie rækker dog længere tilbage.
Før år 1000
Omkring år 100 blev Zanzibar befolket af folk fra fastlandet. I år 700 begyndte Tanganyikas kyster at blive besøgt af arabiske, indiske og kinesiske handelsfolk. I århundrederne herefter kom arabiske flygtninge til Zanzibar.
Landet blev i 1946 underlagt FN og i 1954 dannedes det første politiske parti, TANU. Den 9. december1961 blev Tanganyika selvstændigt og fik året efter Julius Nyerere som præsident. Endnu gik der et år før Zanzibar i 1963 også blev selvstændigt. Foranlediget af dette, og at sultanen i 1964 blev styrtet af ASPs leder, Abeid Karume, som blev Zanzibars præsident, blev de to selvstændige stater ét land.
I 1967 blev Nyereres ideologi, Arusha-erklæringen, formuleret, men blev først gennemført ved tvang i 1974, da den økonomisk slog fejl. Året før blev Dodoma valgt som hovedstad. Partiet CCM, som har vundet alle valg siden midten af 1990'erne, hvor flerpartivalg blev indført, blev stiftet i 1977. Men før partiets Benjamin Mkapa blev præsident i 1995, regerede Ali Hassan Mwingi landet fra i en tiårs periode. I 2005 blev Jakaya Kikwete landets præsident.
Igennem de seneste årtier har befolkningen været meget plaget af AIDS og andelen af HIV-positive har været omkring 33 %.