BBC beskrev i midten af 1990'erne Take That som "det mest succesfulde britiske band siden The Beatles – elsket af gamle såvel som unge".[1]
I 2005 blev dokumentaren Take That - For The Record sendt. Dokumentaren portrætterede Take That i årene 1989-1996, samt fortalte historien bag succesen og hvorfor gruppen gik fra hinanden. Barlow, Owen, Williams, Donald og Orange medvirkede alle i dokumentaren. Dog nægtede Williams at genforenes med resten af gruppen i slutningen af dokumentaren, grundet hans uoverensstemmelser med Barlow.
I 2006 udgav Take That Beautiful World der var gruppens første i 11 år. Forsanger Gary Barlow beskriver albummet som gruppens første udgivelse som et band fremfor et boyband. Albummet indeholder numre som Patience og Mark Owens Shine.
I 2008 udgav Take That albummet The Circus med sangene The Greatest Day og The Garden. Albummet indtog førstepladsen på den engelske hitliste.
Siden 2009 har Williams været en del af Take That på lejlighedsvis plan, da han optrådte med dem til en "Children in Need" koncert i 2009.
I 2010 meldte Williams sig ind i gruppen som officielt medlem for første gang siden 1995. Senere samme år blev albummet Progress udgivet, med sangene The Flood og Kidz.
I 2011 turnerede Take That i Europa på deres Progress Live turné, der skulle promovere albummet.
I 2012 gik Take That på en kreativ pause ifølge forsangeren for gruppen Gary Barlow. Robbie Williams udgav derfor albummet "Take The Crone", Mark Owen udgav "The Art of Doing Nothing" og Gary Barlow med "Since I Saw You Last" der var hans første soloalbum siden 1999. Howard Donald blev dommer på det tyske danseprogram Got To Dance og Jason Orange gjorde sig som skuespiller i bl.a den britiske TV-serie Shameless.
I 2014 forlod Robbie Williams gruppen for anden gang. Han meddelte i et tweet at han ikke kunne deltage i Take That på deres kommende album og turné, grundet Williams' kone Ayda Field skulle føde parrets andet barn. Williams har dog i 2016, 2017, 2018 og 2020 optrådt med gruppen under flere anledninger og planlægger at vende tilbage til gruppen igen i fremtiden. Senere samme år valgte Jason Orange også at forlade gruppen. I november samme år udkom gruppens syvende album "III", dette var gruppens første udgivelse efter Williams og Orange havde forladt gruppen.
I 2016 gæstede Williams Take That-medlemmerne til Brit Awards i 2016, med sangen The Flood.
I 2017 udkom gruppens ottende album "Wonderland"
I 2018 optrådte Take That i X Factor UK, Williams gæstede dem med sangen Everything Changes fra 1994. Samme år meldte han ud, at han planlagde at vende tilbage til en fuld turné for at fejre Take That's 30-års jubilæum i 2019, men dette blev droppet grundet et soloprojekt.
I 2020 slog Barlow, Owen, Williams og Donald sig sammen for at lave en hjemmekoncert i forbindelse med COVID-19 hashtaget #TogetherAtHome. Koncerten kunne streames på udvalgte hjemmesider online som pay per view.
I 2023 udkom der en fiktionsfilm baseret på sangene fra Take That under navnet "Greatest Day". Samme år udgav gruppen albummet This Life der var gruppens først album i seks år. Take That tager på turné i 2024, hvor de bl.a spiller i Tivoli i København.