Søren Strunge er en dansk tidligere landsholdsrytter, der er verdensmester i mountainbike-orientering (MTBO).[1]
Han har deltaget i fire verdensmesterskaber (VM) i 2005-2008 og to europamesterskaber (EM) i 2007 og 2009. Ved disse mesterskaber vandt han ud over guldmedaljen ved VM to VM-medaljer.[2]
Søren Strunge, der har cyklet for Søllerød OK og senere for OK Pan Aarhus, vandt danmarksmesterskabet (DM) i 2005.[3]
Resultater i MTBO
VM
Søren Strunge vandt mesterskabstitlen ved verdensmesterskabet i MTBO i Polen i 2008, idet han som afsluttende rytter på stafetten vandt guld sammen med Lasse Brun Pedersen og Torbjørn Gasbjerg.
Søren Strunge vandt herudover sølv på den individuelle mellemdistance.[1]
Ved VM i Tjekkiet (2007) vandt Søren Strunge bronze, hvor han også var afsluttende rytter på stafetten med Lasse Brun Pedersen og Torbjørn Gasbjerg.[4]
DM
Søren Strunge vandt i 2005 DM på langdistancen i MTBO.[5]
Herudover har Søren Strunge vundet guld på stafetten i 2009 og 2013.[6][7] Begge gange var det sammen med et hold fra OK Pan Aarhus.