Søren Mussmann

Søren Mussmann
Personlig information
Født 29. juni 1993 (31 år)
Haderslev, Danmark
Position Midterforsvar
Ungdom
Agerskov
Haderslev FK
SønderjyskE
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2011–2016 SønderjyskE 45 (1)
2016–2017 Pro Vercelli 0 (0)
Landshold
2011 Danmark U/18 3 (0)
2011–2012 Danmark U/19 2 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. juni 2016 (UTC).

† Kampe (mål).

Søren Mussmann (født 29. juni 1993) er en dansk tidligere fodboldspiller. Han spillede sidst for den italienske serie B-klub FC Pro Vercelli,[1] hvortil han kom i sommeren 2016 fra den klub, hvor han indtil da havde spillet hele sin seniortid, SønderjyskE.

Karriere

SønderjyskE

2010/11

Mussmann fik sin Superliga-debut for SønderjyskE i sæsonen 2010/11, nærmere betegnet d. 29. maj 2011, da han i 33. spillerunde mod Brøndby IF, blev skiftet ind til starten af anden halveg i stedet for esteren Andrei Sidorenkov, foran 5.294 tilskuere hjemme på Haderslev Fodboldstadion. SønderjyskE tabte kampen 0-2.

Den 26. august 2011 var Mussmann til prøvetræning i skotske Celtic, dog uden, at det kastede en kontrakt af sig.

2011/12

Sæsonen 2011/12 blev ikke nogen mindeværdig begivenhed for Mussmann, da han ikke spillede et eneste minut i Superligaen. Sønderjyske endte med en placering som nummer 6 som på daværende tidspunkt faktisk var klubben bedste resultat nogensinde.

2012/13

Før sæsonen 2012/13 fik han en alvorlig lyskeskade, som holdt ham ude at truppen i næsten 10 måneder. På dette tidspunkt havde han kun spillet én kamp for klubben. Men da han i april 2013 begyndte at spille igen, fik han ros[2] for sine præstationer i sine første to kampe, mod hhv. Brøndby IF og OB[3].

Mussmann spillede i alt 4 kampe i denne sæson. Den første af de fire var i 27. spillerunde mod Brøndby IF, på Brøndby Stadion, hvor Mussmann spillede alle kampens 90 minutter og hjalp SønderjyskE til en 3-0 sejr på mål af Tommy Bechmann, Lasse Vibe og, en anden ung sønderjyde, Andreas Oggesen. Mussmann præstation i denne kamp medførte blandt andet en masse rosende ord fra træner Lars Søndergaard.

Runden efter spillede Mussmann sin anden kamp i sæsonen, mod OB på hjemmebane. Mussmann kom på banen efter 76. minutter i stedet for Daniel Christensen. SønderjyskE endte som kampens vinder med en 4-1 sejr på mål af Tommy Bechmann (2), Henrik Hansen og Johan Absalonsen.

I den efterfølgende runde spillede Mussmann hele kampen på Farum Park mod FC Nordsjælland. En kamp der endte 2-2.

Mussmanns sidste kamp i denne sæson var i 31. spillerunde mod AGFNRGI Park foran 8.614 tilskuere. Mussmann blev skiftet ind, efter 62 minutter i stedet for Rabiu Afolabi, men kunne ikke forhindre er sønderjysk nederlag på 2-1. Ved sæsonens afslutning befandt SønderjyskE sig på en flot 8. plads.

2013/14

Sæsonen 13/14 spillede Mussmann i alt 10 kampe, hvor 7 af dem var fra start.

D.18 september 2013 forlængede Søren Mussmann sin kontrakt med SønderjyskE, så den nu har udløb i sommeren 2016.

4 dage efter, d. 22. september startede Mussmann på banen for SønderjyskE ude mod FC Nordsjælland. Dette var kampen, hvor Mussmann tegnede sig for sin første målgivendeaflevering i Superligaen. Kampen endte 2-0 til SønderjyskE på mål af Bjørn Paulsen og Johan Absalonsen, dog måtte Mussmann lade sig udskifte efter 54 minutter i stedet for Jacob Tjørnelund. SønderjyskE endte sæsonen som nummer 10 og sikrede sig dermed overlevelse.

2014/15

Sæsonen 2014/15 bød på 15 kampe for Mussmann. I 6. spillerunde mod Randers FC lavede Mussmann sin anden målgivendeaflevering i Superliga-regi, da han assisterede Silas Songanis 1-0 scoring efter 28 minutter hjemme på Sydbank Park. En føring, der blev udlignet i overtiden af Djiby Fall fra Randers, hvorfor kampen endte 1-1.

I 26. spillerunde mod AaB fik Mussmann sit første gule kort i Superligaen, da SønderjyskE hjemme tabe 3-0 til de forsvarende Pokalvindere og Danmarksmestre fra AaB.

To spillerunder senere scorede Mussmann sit første Superligamål, da han i det 42. minut på DS Arena udlignede Hobros 1-0 føring. Mussmann spillede hele kampen, endte 2-2 og sikrede SønderjyskE et point. I sæsonens sidste 9 kampe spillede Mussmann fuld tid i hver kamp. SønderjyskE sluttede som nummer 10 og undgik endnu en gang nedrykningsfaren, der i stedet gik ud over FC Vestsjælland og Silkeborg IF.

2015/16

I Sæsonen 2015/16 har Mussmann indtil nu spillet 3 kampe, hvor han i alle har spillet samtlige 90 minutter. Den første kamp bød på en 0-2 sejr på Farum Park mod FC Nordsjælland. Efterfølgende har SønderjyskE tabt til FC Midtjylland og FC København.

Mussmann nåede i alt 16 kampe i Superligaen, men fik dog ikke scoret i sæsonen. I 5. runde i 3-0 sejren over Hobro IK fik Mussmann sit andet gule kort i Superliga regi. Denne sæson endte med en flot sølvmedalje til Sønderjyske, hvilket er klubbens hidtil højeste placering. Søren Mussmann nåede i alt 45 kampe og 1 mål for SønderjyskE inden han skiftede til FC Pro Vercelli.

FC Pro Vercelli

Efter kontraktudløb i SønderjyskE skrev Søren Mussmann den 2. august 2016 under på en toårig kontrakt med den italienske klub FC Pro Vercelli.[1] Inden da trænede han med i AC Horsens, men det blev ikke til mere end et besøg på en uges tid.[4][5]

Den 17. januar 2017 offentliggjorde People in Sport, at Søren Mussmann stoppede karrieren i en alder af 23 år grundet sin 4. hofteoperation, som han skal igennem i februar 2017.[6]

Referencer

  1. ^ a b "Mussmann skriver to år med Serie B-klub". bold.dk. 2. august 2016. Hentet 3. august 2016.
  2. ^ "Lars S: Vildt imponerende af Mussmann". bold.dk. 15. april 2013. Hentet 21. august 2013. {{cite news}}: |first= mangler |last= (hjælp)
  3. ^ Ehrhorn, Michael (23. april 2013). "Mussmann: Det er fantastisk". Sønderjysk Elitesport. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. august 2013.
  4. ^ Mussmann træner med i AC Horsens | bold.dk
  5. ^ Mussmann skriver ikke med AC Horsens | bold.dk
  6. ^ 23-årige Søren Mussmann indstiller karrieren | bold.dk

Eksterne henvisninger