I Treårskrigen i 1848 deltog han både i slaget ved Bov og i slaget ved Slesvig. Året efter, da krigen blev genoptaget, fik han som ritmester af 1. klasse kommandoen over 6. dragonregiments 2. eskadron. Under overkommando af generalOlaf Rye var han i kamp ved Kolding den 23. april1849, og den 31. maj nedkæmpede han en overtallig preussisk styrke i kavalerifægtningen ved Aarhus. I 1850 udmærkede han sig ligeledes i slaget ved Isted. Strategien gik ud på at lokke preusserne langt op i Jylland, så man i fred kunne angribe slesvigerne omkring Fredericia. Og det lykkedes.
Omtrent på stedet hvor rytterfægtningen fandt sted i Aarhus, blev der i 1899 rejst en mindesten over sejren, og ca. 1950 blev der tæt på opført et beboelseskompleks med navnet Rytterparken. Både Barth og to andre officerer fra dette slag, Heramb og Jessen, har fået opkaldt en vej efter sig i dette nabolag.
I tiden mellem de to slesvigske krige udarbejdede Barth et forslag til ny udrustning af ryttersoldater. Forslaget blev ikke vel modtaget blandt kolleger i Danmark, men i udlandet skal det have vundet stor anerkendelse og Barth blev tildelt flere ordener som anerkendelse.
I 2. Slesvigske Krig1864 var Barth overflyttet til forsyningstjenesten og som major og senere oberstløjtnant opkøbte han heste og vogne til hærens brug. Efter krigen blev han pensioneret med rang af oberst.
