Sándor Balassa |
---|
Født | 20. januar 1935 Budapest, Ungarn |
---|
Død | 14. maj 2021 (86 år) Budapest, Ungarn |
---|
|
Uddannelsessted | Franz Liszt-akadamiet (til 1958) |
---|
Medlem af | Ungarns Kunstakademi (fra 2011) |
---|
Beskæftigelse | Musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
---|
Arbejdsgiver | Franz Liszt-akadamiet |
---|
|
Udmærkelser | National Artist Award (2014), Meritious Artist of Hungary (1978), Béla Bartók - Ditta Pásztory Pris (1988, 1998), Storkunstner af Ungarn-prisen (1989), kommandør af Ungarns fortjenstorden (2012) med flere |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Sándor Balassa (født 20. januar 1935 i Budapest, Ungarn - død 14. maj 2021) var en ungarsk komponist, lærer og producent.
Balassa studerede komposition på Bela Bartok Musikkonservatoriet i Budapest med endt afgangseksamen i (1965). Han var musikproducent på Ungarsk Radio fra (1964), og underviste som lærer i komposition på Bela Bartok Musikkonservatoriet fra (1981-1996). Balassa har skrevet orkesterværker, kammermusik, koncertmusik, operaer, korværker etc. Han studerede også komposition privat hos komponisten Endre Szervánszky. Balassa komponerede i moderne klassisk stil. Han er mest kendt for sine orkesterværker.
Udvalgte værker
- Glarusi ének (Sangen om Glarus) (1978) - for orkester
- Hívások és kiáltások (Kalder og råber) (1981) - for orkester
- Egy álmodozó naplója (En drømmers dagbog) (1983) - for orkester
- Három fantázia zenekarra - (Tre fantasier) (1984) - for orkester
- Tündér Ilona (Feen Ilona) - (1992) - for orkester
- Utazások Biharban (Rejser i Bihar) (2005) - for orkester
Eksterne henvisninger
| Spire
| |