«Syndebukken» (The Scapegoat) malet af prærafaelit-ideologen William Holman Hunt i 1854Syndebukken sendes ud. Af den engelske maler og illustrator William James Webb (1830—1904).Det tyske nazistparti gjorde jøder, både enkeltvis og som gruppe, til syndebukke for det tyske riges ulighedsproblemer efter nederlaget i 1. verdenskrig. Billedet viser de antisemitiske elitetropper i SS som i marts 1933 tvinger den tysk-jødiske advokat Michael Siegel til at gå barfodet gennem Münchens gader med skiltet «Jeg vil aldrig mere klage til politiet» (Ich werde mich nie mehr bei der Polizei beschweren) som en offentlig ydmygelse.
En syndebuk (alternativt et offerlam) er et menneske eller en gruppe mennesker, der ofte uretmæssigt tildeles skyld og ansvar for fejl, fiaskoer eller andre konfliktfremkaldende forhold, som de ikke nødvendigvis har del eller skyld i.
Historie
Historien om syndebukken er beskrevet i både det gamle og nye testamente i Bibelen. I Tredje Mosebog kapitel 16 fortælles der om strenge regler for forsoningsoffer for israeliterne. De skulle blandt andet lægge alle deres synder på hovedet af en gedebuk, som derefter skulle drives ud i ødemarken. Disse syndofferbukke tog alle synderne med sig og alle synderne bort fra folket, således at befolkningsgruppen blev skyldfri.[1] I Brevet til Hebræerne kapitel 10 er syndebukken et billede af Jesus, som i lighed med syndebukken påtog sig alle folks synder.[2] Tilsvarende syndeofre har også forekommet i andre oldtidskulturer.
I dag
Begrebet bruges primært i overført betydning - om en person eller en gruppe mennesker, der bliver tildelt skyld for en situation, katastrofe eller et problemer, som udpegeren ikke selv kan påvirke; eller som afledningsmanøvre for at maskere f.eks. politiske eller økonomisk dubiøse handlinger og beslutninger, o.a.
