Tidligere var hospital betegnelsen for fattiggård/fattighus eller "mild" stiftelse. (H.C. Andersens fortæller om de gamle koner i Odense Hospital i hans barndom). Det er baggrunden for at mange hospitaler uden for København kaldes "sygehuse". Danmarks ældste sygehus er fra 1755 og ligger i Esbønderup. Frederiks Hospital indviedes 1757.
I Danmark organiseres sygehusene overvejende af det offentlige, dvs. stat eller region, men i de senere år er privathospitaler dukket op. Samtidig er en lang række mindre sygehuse i mindre provinsbyer blevet ned- eller sammenlagt.
Sygehuse har ofte navn efter en sted og styrende magt: Amtssygehuset i Herlev, Århus Kommunehospital osv.
Der findes specialhospitaler som universitetshospitaler, der knytter sig til et universitet, og som fungerer som landsdelshospitaler. En særstilling indtages af Rigshospitalet.