Selskabet blev etableret den 1. april2010 hvor det overtog driften af 14 lufthavne, efter at Luftfartsverket (LFV) var blevet splittet op i to dele. Swedavia overtog driften af lufthavnene, imens LFV fik ansvaret for flyvekontroltjenesten. Kort tid efter overgik tre af de mindre lufthavne til kommunalt styre, efter en beslutning fra Riksdagen i efteråret 2009. Sundsvall-Härnösand Airport overgik til kommunalt styre i juni 2013, og skiftede samtidigt navn til Sundsvall-Timrå Airport.[1][2]