Susanne Hovmand

Susanne Hovmand
Født30. november 1972 (52 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet,
Odense Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseIværksætter, kunsthistoriker, godsejer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Susanne Groth Hovmand-Simonsen (født 30. november 1972)[1] er en dansk godsejer og iværksætter.

Hun er datter af godsejer Sten Hovmand-Hansen og uddannet cand.negot. fra Odense Universitet og cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet.[1] Som 21-årig accepterede Hovmand at overtage sine forældres store landbrug KnuthenlundLolland, hvor hun således er fjerde generation. På det tidspunkt studerede hun økonomi i Odense. Som færdiguddannet kunsthistoriker var hun i nogle år ansat hos Lauritz.com. Senere var hun produkt-, marketing- og forretningschef i non-food hos F. Schur & Co. A/S.

I 2006 overtog hun godset, hvor hun introducerede en økologisk produktion af gede- og fåreoste, der vandt priser på flere udenlandske udstillinger. I marts 2018 solgte hun efter flere års økonomiske problemer godset til brødrene Andreas og Erik von Rosen for ca. 200 mio. kr.[2] I den forbindelse blev mejeri, mølle og gårdbutik nedlagt, mens det økologiske jordbrug fortsætter.[3]

Familie

Hun er gift med mejerist Jesper Hovmand-Simonsen, der i en årrække var chef for mejeriet på Knuthenlund, og de har to børn sammen.

Ekstern henvisning

Referencer