Store Snap Sø har udløb via Snap Å i Lille Snap Sø og derfra i Vindeby Nor, som løber til Egernførde Bugt (Egernfjord). Søens dybeste sted er 20 meter. Ved dens bred er der et lille badested. Søen er navngivet efter Snap Gods. Sammen med Vindeby Nor og Østervolden udgør søen halvøen Svansøs grænse mod syd. Der er en række søer i nærheden som Vindeby Nor, Birkesø, Bulsø, Kolsø og Langsø, som danner en kæde af søer mellem Egernjord og Slien.
Snap og Snap Sø blev flere gang nævnt i den danske generalstabs beretninger om Treårskrigen i 1848-1850 (Den dansk-tydske Krig i Aarene 1848-50) [2].
Noter
^M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, 3. bind, s. 383
^bl. a. i: Otto Vaupell: Kampen for Sønderjylland, Kjøbenhavn 1863, s. 159