En 10 meter høj tsunami ramte Japan få minutter efter skjælvet
Døde
105.385 bekræftet omkommet (142.000 hvis anslåede døde tælles med)
Det Store Kantou-jordskælv (関東大震災,Kantō daishinsai) ramte Kantou-sletten på den japanske hovedø Honshu kl. 11:58:44 lokal tid (JST) (2:58:44 UTC) lørdag den 1. september 1923. Forskellige vurderinger sætter varigheden af jordskælvet til mellem 4 og 10 minutter.[1] Det var med i alt 142.800 døde det dødeligste jordskælv i Japans historie og det var med en styrke på 7.9 det kraftigste jordskælv, som nogensinde var registreret i regionen. Jordskælvet ved Sendai 2011 har siden hen slået den rekord med en styrke på 9.0.
Eftersom jordskælvet ramte ved middagstid, mens mange mennesker havde gang i tilberedningen af måltider over ildsteder, så udbrød der mange brænde som kostede mange mennesker livet. Nogle brænde udviklede sig til ildstorme som bredte sig gennem byen. Mange mennesker døde mens deres fødder sad fast i smeltet tarmac (et tagmateriale). Det største enkelte tab blev forårsaget af en ildtornado som opslugte åbne arealer omkring Rikugun Honjo Hifukusho (et tidligere militært tøjdepot, hvor mange jordskælvsofre var indkvarteret) i Tokyo midtby, hvor i alt 38.000 mennesker brændte ihjel. Jordskælvet ødelagde vandforsyningen overalt i byen og slukningsarbejdet tog omkring to hele dage indtil 3. september. Da var ca. 140.000 mennesker døde og 447.000 huse var ødelagte af brandene alene.[4]
En kraftig tyfon ramte Tokyo Bugt omkring samtidigt med jordskælvet, vindene fra tyfonen fik brandene til at sprede sig hurtigt.
Mange hjem blev begravet af jordskred i de bjergrige og bakkede kystområder i det vestlige Kanagawa præfektur, jordskredene dræbte desuden omkring 800 mennesker. En kollapset bjergside i landsbyen Nebukawa vest for Odawara, skubbede hele landsbyen, et passagertog med over 100 passager og en jernbanestation i havet.
En tsunami med optil 10 meter høje bølger ramte kysten ved Sagamibugten, Boso-halvøen, Izu-øerne og østkysten af Izu-halvøen i løbet af minutter. Tsunamien dræbte mange, inklusive omkring 100 mennesker langs Yui-ga-hama-stranden i Kamakura og omkring 50 mennesker på Enoshima-dæmningsvejen. Over 570.000 hjem blev ødelagt, hvilket gjorde omkring 1,9 millioner hjemløse. Evakuerede blev transporteret med skib så lagt væk som til Kobe i Kansai-regionen.[5] Der var 57 efterskælv.
Alt i alt med jordskælv, tyfon og brande var der 99.300 registrerede døde, mens yderligere 43.500 var rapporteret savnede.[6]
^Hammer, Joshua. (2006). Yokohama Burning: the Deadly 1923 Earthquake and Fire that Helped Forge the Path to World War II, p. 278, citing Francis Hawks, (1856). Narrative of the Expedition of an American Squadron to the China Seas and Japan Performed in the Years 1852, 1853 and 1854 under the Command of Commodore M.C. Perry, United States Navy, Washington: A.O.P. Nicholson by order of Congress, 1856; originally published in Senate Executive Documents, No. 34 of 33rd Congress, 2nd Session.
Borland, Janet. "Capitalising on Catastrophe: Reinvigorating the Japanese State with Moral Values through Education Following the 1923 Great Kanto- Earthquake,” Modern Asian Studies (2006) 40#4 pp. 875–908
Borland, Janet. “Stories of Ideal Subjects from the Great Kanto- Earthquake,” Japanese Studies (2005) 25#1 pp. 21–34
Schencking, J. Charles. "The Great Kanto Earthquake and the Culture of Catastrophe and Reconstruction in 1920s Japan," Journal of Japanese Studies (2008) 34#2 pp 295–331. online in project MUSE
Numerical simulation (2.6 MB)Arkiveret 11. juni 2010 hos Wayback Machine (or see 6.2 MB versionArkiveret 11. juni 2010 hos Wayback Machine), produced by Professor Nobuo Shuto of the Disaster Control Research Center, Tohoku University, Japan, shows the 1923 Kanto tsunami. Note that the structures in this model are rigid – in a real-life tsunami, coastal structures often are destroyed. (The QuickTime movie presented here was digitized from a video tape produced from the original computer-generated animation.)
