Stavanger bispedømme (1125–1682) er et at Norges fem tidligste bispedømmer og kan være blevet oprettet i 1120'erne. De første tre katolskebispedømmer i Norge blev oprettet i 1070 med sæde i Alpsa, Biargina og Nithirosa, det vil sige i Oslo, Bjørgvin (Bergen) og Nidaros (nutidens Trondheim). Efterhånden blev antallet af bispedømmer udvidet til fem, og blandt disse var Stavanger. Det har været normalt at tidsfæste byen Stavanger til samme år som bispedømmets grundlæggelse. Det er muligt, at der var en biskop i Stavanger også før dette. Biskoppens kirke i byen var Stavanger Domkirke.
Stavanger blev efter nogle få års ophold videreført som stift efter reformationen i 1537. I 1682 blev bispesædet flyttet fra Stavanger til Kristiansand, dels på grund af nedgangstider i byen Stavanger, og dels ud fra et politisk ønske hos kongen i Danmark om at styrke den nye by Kristiansand. Bispedømmet havde samme udstrækning efter flytningen, og forandrede navn til Christianssands stift. I 1918 ændrede det så navn igen til Agder Bispedømme.