"Sorry Seems to Be the Hardest Word" er en sang af den britiske sanger Elton John fra albummet Blue Moves (1976). Sangen blev skrevet af John og Bernie Taupin.
Udgivelse
Sangen blev udgivet i 1976 som albummets første single og var Elton Johns anden single med pladeselskabet Rocket Records efter "Don't Go Breaking My Heart". Sangen er en trist ballade om et romantisk forhold der falder fra hinanden.