Solaris (film fra 1972)

For alternative betydninger, se Solaris. (Se også artikler, som begynder med Solaris)
Solaris
Filmens logo under distribution i Vesttyskland
Overblik
GenreArthouse science fiction-film,
kunstfilm,
dramafilm,
eventyrfilm,
science fiction-film med flere Rediger på Wikidata
Instrueret afAndrej Tarkovskij Rediger på Wikidata
Manuskript afFriedrich Gorenstein,
Andrej Tarkovskij Rediger på Wikidata
Baseret påSolaris Rediger på Wikidata
MedvirkendeOlga Barnet,
Bagrat Hovhannisyan,
Sos Sargsyan,
Aleksandr Misjarin,
Olga Kizilova,
Vladimir Zamanskiy,
Artjom Karapetjan,
Vladimir Tatosov,
Georgij Tejkh,
Jüri Järvet med flere Rediger på Wikidata
FotograferingVadim Jusov Rediger på Wikidata
Musik afJohann Sebastian Bach,
Eduard Artemjev Rediger på Wikidata
DistributørMokép,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato1972,
5. februar 1972 (Moskva),
13. maj 1972 (Filmfestivalen i Cannes),
5. februar 1973 (Sovjetunionen) Rediger på Wikidata
Længde160 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandSovjetunionen Rediger på Wikidata
SprogRussisk Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Grand Prix (Filmfestivalen i Cannes) Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Solaris (russisk: Солярис, translit.: Soljaris) er en sovjetisk science fiction-film fra 1972 baseret på Stanisław Lems roman fra 1961 af samme navn. Filmen er produceret af Mosfilm og instrueret af Andrej Tarkovskij, der tillige var medforfatter på filmens manuskript.[1][2][3] Filmens hovedroller spilles af Donatas Banionis og Natalja Bondartjuk. Den elektroniske musik til filmen er komponeret af Eduard Artemjev baseret på et tema fra J.S. Bach.

Filmens handling er centreret om en rumstation, der er i kredsløb om den fiktive planet, hvor en videnskabelig mission har måtte afbrydes, da de tre besætningsmedlemmer på rumstationen er kommet i følelsesmæssig ubalance. Psykologen Kris Kelvin (spillet af Banionis) rejser til rumstationen for at afklare situationen, men oplever de samme mystiske problemer som den øvrige besætning.

Solaris vandt juryens specialpris ved Filmfestivalen i Cannes i 1972 og deltog i konkurrencen om Den Gyldne Palme.[4] Filmen har modtaget ros fra anmeldere, og er ofte nævnt som en af de bedste science fiction film i filmhistorien.[5][6] Filmen er Tarkovskijs forsøg på at bringe større følelsesmæssig dybde ind i science fiction genren; han anså de fleste vestlige science fiction film, herunder 2001: A Space Odyssey (1968), som overfladisk, da filmene focuserer på teknologisk innovation.[7] En række af idéerne fra Solaris blev videreført i Tarkovskijs senere film Vandringsmanden (Stalker) fra 1979.[8]

Medvirkende

  • Donatas Banionis som Kris Kelvin
  • Raimundas Banionis
  • Natalja Bondartjuk som Hari
  • Jüri Järvet som Dr. Snaut
  • Vladislav Dvorzjetskij som Henri Burton

Referencer

  1. ^ Личный экземпляр сценария фильма «Солярис» Тарковского продали на аукционе
  2. ^ Солярис
  3. ^ Floyd, Emily (2016-09-07). "Science Fiction & Spirituality Film Series - Solaris (1972)". mavcor.yale.edu (engelsk). Hentet 2022-06-27.
  4. ^ "Festival de Cannes: Solaris". festival-cannes.com. Hentet 14. april 2009.
  5. ^ "Blade Runner tops scientist poll". BBC News. 26. august 2004. Arkiveret fra originalen 22. maj 2012. Hentet 3. juli 2012.
  6. ^ "Top 10 sci-fi films". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 20. juni 2012. Hentet 3. juli 2012.
  7. ^ Lopate, Phillip. "Solaris". The Criterion Collection. Hentet 14. december 2007.
  8. ^ Solovyeva, O. N.; Oboturov A. B. (2002). "Genesis and a human in the work of Andrei Tarkovsky" (russisk). Vologda State Pedagogical University. Hentet 7. maj 2010.

Eksterne henvisninger

SovjetiskSpire
Denne artikel om sovjetisk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Film