- For alternative betydninger, se Snerle. (Se også artikler, som begynder med Snerle)
Snerle (Convolvulus) er en slægt med flere end 200 arter, som er udbredt i det meste af verden. Det er en- eller flerårige urter eller buske. Stænglerne er svagt furede og ofte beklædt med hår. Bladene sidder spredtstillet, og de er hele med lappet eller hel rand. Blomsterne sidder enkeltvis eller i små stande fra bladhjørnerne. De er regelmæssige og 5-tallige med sammenvoksede kronblade. Kronen er bæger- eller tragtformet med hvide, rosa, violette eller blå kronblade, der har en mere eller mindre tydelig stribe langs midten. Frugterne er tokamrede kapsler med op til fire frø.
| Søsterprojekter med yderligere information:
|