I Skærbæk Sogn ligger Skærbæk Kirke. Sognet hørte indtil 2007 til Tørninglen Provsti, og kirken har det karakteristiske Tørninglen-spir, der er rejst over 4 trekantgavle.
Folkeafstemningen ved Genforeningen i 1920 gav i Skærbæk Sogn 980 stemmer for Danmark, 164 for Tyskland. Af vælgerne var 156 tilrejst fra Danmark, 85 fra Tyskland.