Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. Murværket blev kraftigt omsat i 1856, ved denne omsætning forsvandt de oprindelige døre og andre enkeltheder, enkelte karmsten ses i murværket, desuden ses en tympanon på kirkegården og en søjlekapitæl. Portalresterne tyder på tilknytning til portalerne i Linå Kirke. Våbenhuset mod vest og tagrytteren stammer fra 1887, i våbenhuset er ophængt flere gravsten.