Skjoldhøjkilen er et rekreativt naturområde i Brabrand i det vestlige Aarhus. Det strækker sig mod vest fra Hasle Bakker, som en 3,5 km lang grøn kile af meget varierende natur. Skjoldhøjkilen administreres i det daglige af den samme selvejende institution som Hasle Bakker.
Lokaliteter
Skjoldhøjkilen blev etableret i 2005, under en gennemgribende renovering af naturen, landskabet og vandløbene i området. Kilen betod tidligere af mange små områder med hver deres navn og historie, hvoraf Holmstrup Mark nok er det største og mest kendte.
Holmstrup Mark er det flade eng og sø-område, der støder umiddelbart op til Hasle Bakker. Naturen er her præget af søer, damme, regnvandsbassiner, vandløb og drænkanaler sammen med høje, bakker og små skovområder. Naturområdet ligger som et grønt bælte i midten mellem Jernaldervej og Edwin Rahrsvej.
Aarhus Kommune varetager naturplejen, der bl.a. indbefatter vedligehold af bænke, broer og stier samt slåning af græs/eng og udtynding af træer i skov og ved søer.
Da mange af naturlokaliteterne er forholdsvis nye, er der ikke mange officielle stednavne og nedenstående er delvis baseret på lokalkendte navne og navne anvendt af kommunens naturpleje. I Skjoldhøjkilen findes bl.a. følgende naturlokaliteter (listet alfabetisk):
Der er mange aktiviteter i Skjoldhøjkilen året rundt. Blandt andet mountainbike på afmærkede ruter, geocaching, brug af læskurene, ligesom der er shelters i området.