Skalborg[1] er en bydel i Aalborgs sydlige del ca. seks kilometer syd for Aalborg Centrum. Skalborg planområde er 8 km² og der er 6.628 (2009) indbyggere.[2] Skalborg var oprindeligt en selvstændig landsby som opstod omkring en samling udflyttergårde hvor man i dag finder krydset Nibevej-Hobrovej[3] Historisk set har jernbanen også spillet en stor rolle i udviklingen af Skalborg, hvor der opstod en bydannelse i tilknytning til Skalborg station.
I 2017 besluttede Aalborg Kommune at lave en byudviklingsplan for Skalborg[4], hvilket har betydet at store dele af bydelen er blevet renoveret, fx (Grønnegården[5]), og at nye boligområder som Oasen[6], Sofiendal Enge[7] og Sofiendalen[8] er opstået. Kort fortalt har Aalborg Kommune et ønske om at transformere Skalborg til et beboelsesområde i højere grad end i 2017, og der etableres grønne områder, og cykelstier for at understøtte denne plan.
Der har siden 1992 også været et stort og løbende fokus på detailhandel og erhverv i Skalborg. Det viser sig fx ved en fordobling af City Syds areal, samt erhverv langs Indkildevej/Hobrovej.
I Skalborg
I Skalborg ligger butiksområdet City Syd.
I Skalborg findes også idrætsklubben Skalborg SK og Sofiendalsskolen
Se også
Eksterne henvisninger
Fodnoter