Søren Sigurd Barrett (født 20. januar1967) er en dansk pianist, komponist og forfatter. Han har optrådt som entertainer inden for mange musikalske stilarter, i tv-programmer, med formidling af sagn, myter, bibelhistorie og salmer til børn[1] og har komponeret 8 musicals. Han har udgivet flere end 40 musikalbums og flere end 50 bogtitler, som tilsammen er solgt i op mod 1 mio eksemplarer. Han har optrådt i 17 lande og alene i Danmark spillet flere end 3.000 koncerter.
Opvækst og uddannelse
Sigurd Barrett er født i Rødovre og opvokset i Viborg. Han spillede klaver første gang som toårig og skrev børnesange som seksårig og spillede sit første professionelle job som 12-årig i 1979. Han tog musisk studentereksamen på Viborg Katedralskole i 1985 og blev cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet i 1992 med speciale i russisk rock.
Som forfatter har han udgivet bøgerne Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurd fortæller om de nordiske guder, Sigurd fortæller om de græske guder, Sigurds ABC,Sigurds Verdensatlas og Sigurds Danmarkshistorie, der tilsammen har solgt mere end 500.000 eksemplarer. I 2016 udgav han tobindsværket Sigurd fortæller Danmarkshistorie, der også udkom som dobbelt cd og LP, e-bog, brætspil, iPad-spil, sangbog og korhæfte. Han har også skrevet og produceret 40 film og en tv-serie på DR Ramasjang.
Han har medvirket i over 250 tv-programmer, optrådt i 17 lande og udgivet 29 cd'er, 41 bøger samt en række videoer, dvd'er, brætspil mv.[1]
Børnesangen Pilfingerdansen (2002) blev i 2020 populær i Danmark, Holland, Norge, Sverige og Belgien[2] og havde på verdensplan flere end 200 millioner visninger.
Turneer
Barrett har turneret flittigt med familiekoncerter som solist, med eget band og med DR Radiosymfoniorkestret, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Storstrøms Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Han har bl.a. rejst med koncertturnéen Sigurd & Verden i 2002, 25 års jubilæumsturné i 2004, Leo Mathisen 100 års-turné i 2006-2007 samt med DR Radiosymfoniorkestret i Kina, Sigurds Bjørnetrio i Rusland 2005, i Danmark og Tyskland med DR Big Band i 2006 og i Danmark med forestillingerne Sigurds ABC, Sigurds Verdensatlas, Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurd fortæller om græske og nordiske guder, Alt om Luther på 60 minutter og Sigurds Danmarkshistorie.
Sigurd Barrett har fra 2015 dannet par med den færøske violinist Heiðrun Petersen, som han har to døtre med.[4]
Den 12. januar 2015 kørte Sigurd Barrett galt på vej til et arrangement i Skovlund-Ansager Hallen, da en haglbyge havde gjort vejen glat.[5] Kun ved et lykketræf overlevede han ulykken.
Sigurds Danmarkshistorie, Det Kongelige Teater, 2018-2019; instruktion af Louise Schouw, scenografi af Rikke Juellund, dramaturgi af Miriam Frandsen, medvirkende: Eskild Dohn (guitar), Martin Klausen (trommer), Mikkel Riber (bas) samt Adam Ild Rohweder, Ellinor Barrett, Dagmar Barrett og dansere fra Powerhouse. Landsdækkende turne med flere end 120 opførelser.