Shiitake

Shiitake
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryoter
RigeFungi (svampe)
RækkeBasidiomycota
(basidiesvampe)
KlasseAgaricomycetes
(basidieklassen)
OrdenAgaricales
(bladhat-ordenen)
FamilieOmphalotaceae
SlægtLentinula
ArtL. edodes
Videnskabeligt artsnavn
Lentinula edodes
(Berk.) Pegler (1976)
Hjælp til læsning af taksobokse

Shiitake (Lentinula edodes) er en spiselig lamelsvamp i bladhat-ordenen. Den er hjemmehørende i Østasien og den næstmest dyrkede spisesvamp i verden kun overgået af champignon.[1][2]

Taksonomi og navngivning

Svampearten blev første gang beskrevet videnskabeligt som Agaricus edodes af Miles Joseph Berkeley i 1877.[3] Den fik dens nuværende placering i slægten Lentinula af David Pegler i 1976.[4] Svampen har fået et stort antal synonymer i dens taksoonomiske historie:[5]

  • Agaricus edodes Berk. (1878)
  • Armillaria edodes (Berk.) Sacc. (1887)
  • Mastoleucomychelloes edodes (Berk.) Kuntze (1891)
  • Cortinellus edodes (Berk.) S.Ito & S.Imai (1938)
  • Lentinus edodes (Berk.) Singer (1941)
  • Collybia shiitake J.Schröt. (1886)
  • Lepiota shiitake (J.Schröt.) Nobuj. Tanaka (1889)
  • Cortinellus shiitake (J.Schröt.) Henn. (1899)
  • Tricholoma shiitake (J.Schröt.) Lloyd (1918)
  • Lentinus shiitake (J.Schröt.) Singer (1936)
  • Lentinus tonkinensis Pat. (1890)
  • Lentinus mellianus Lohwag (1918)

Dens japanske navn shiitake (椎茸, Om denne lydfil udtale ?) er sammensat af 椎 (shii) som betyder træet Castanopsis cuspidata som er et af de træer som shiitake vokser på, og 茸 (take) som betyder svamp.[6] Det latinske artsepitet edodes betyder spiselig.[7]

Levested og udbredelse

Shiitake vokser i grupper på rådnende ved fra løvfældende træer, især Castanopsis cuspidata (shii) og andre Castanopsis-arter, kastanje, eg, løn, bøg, ambratræ, poppel, avnbøg, el, morbær og andre. Dens naturlige voksested er i varmt og fugtigt klima i Sydøstasien.[6]

Dyrkningshistorie

Den tidligste skriftlige beskrivelse af dyrkning af shiitake stammer fra et dokument fra 1209 under Song-dynastiet.[8] Beskrivelsen på 185 ord af shiitake-dyrkning blev senere refereret mange gange og til sidst indarbejdet i en bog af den japansk gartner Satō Chūryō ( 佐藤 中 陵) i 1796, den første bog om shiitake-dyrkning i Japan.[9]

Japanerne dyrkede svampen ved at fælde shii-træer med økser og placere træstammerne ved træer, hvor der allerede voksede shiitake eller indeholdt sporer fra shiitake[10][11] Indtil 1982 blev shiitake kun dyrket i Japan med de traditionelle metoder.[12] En rapport fra 1982 beskrev muligheder for kommerciel dyrkning i USA.[13]

Shiitake dyrkes nu overalt i verden og bidrager med cirka 25 % af den samlede årlige produktion af svampe.[14] Kommercielt dyrkes shiitake-svampe typisk under forhold der ligner deres naturlige miljø på enten kunstigt underlag eller på løvtræstræsstammer, som for eksempel eg.[13][14][15]

Billeder

  • Friske shiitake på Hong Kongs grøntsagsmarked
    Friske shiitake på Hong Kongs grøntsagsmarked
  • Vildtvoksende shiitake i Hokkaido
    Vildtvoksende shiitake i Hokkaido
  • Koreansk pyogo-bokkeum (stegt shiitake)
    Koreansk pyogo-bokkeum (stegt shiitake)
  • Japansk ekiben (椎茸めし, shiitake-meshi)
    Japansk ekiben (椎茸めし shiitake-meshi)
  • Få dage gamle shiitake på en træstamme.
    Få dage gamle shiitake på en træstamme.

Referencer

  1. ^ Eric Boa (2004), "4 Importance to people: food, income, trade", Wild edible fungi. A global overview of their use and importance to people (engelsk), FAO
  2. ^ Carl Th. Pedersen; Jørgen Fakstorp (red.), "Shiitake", Gastronomisk Leksikon, Nyt Nordisk Forlag, ISBN 978-87-17-04043-4
  3. ^ Berkeley MJ. (1877). "Enumeration of the fungi collected during the Expedition of H.M.S. 'Challenger', 1874–75. (Third notice)". Botanical Journal of the Linnean Society. 16 (89): 38-54. doi:10.1111/j.1095-8339.1877.tb00170.x.
  4. ^ Pegler D. (1975). "The classification of the genus Lentinus Fr. (Basidiomycota)". Kavaka. 3: 11-20.
  5. ^ "GSD Species Synonymy: Lentinula edodes (Berk.) Pegler". Species Fungorum. CAB International. Hentet 2015-03-09.
  6. ^ a b Wasser S. (2004). "Shiitake (Lentinula edodes)". I Coates PM; Blackman M; Cragg GM; White JD; Moss J; Levine MA. (red.). Encyclopedia of Dietary Supplements. CRC Press. s. 653-64. ISBN 978-0-8247-5504-1.
  7. ^ Halpern GM. (2007). Healing Mushrooms. Square One Publishers. s. 48. ISBN 978-0-7570-0196-3.
  8. ^ 香菇简介 [Mushroom Introduction] (kinesisk). Yuwang jituan. Arkiveret fra originalen 25. februar 2017.
  9. ^ Miles PG; Chang S-T. (2004). Mushrooms: Cultivation, Nutritional Value, Medicinal Effect, and Environmental Impact. CRC Press. s. 241. ISBN 978-0-203-49208-6.
  10. ^ Tilak, Shantanu (2019). "The Shiitake Mushroom-A History in Magic & Folklore" (PDF). The Mycophile. 59 (1): 1, 4. Arkiveret (PDF) fra originalen 5. februar 2019.
  11. ^ Przybylowicz, Paul; Donoghue, John (1988). Shiitake Growers Handbook: The Art and Science of Mushroom Cultivation. Dubuque, Iowa: Kendall/Hunt. s. 3–6. ISBN 978-0-8403-4962-0.
  12. ^ Mushroom Newsletter for the Tropics: The Official Publication of the International Mushroom Society for the Tropics (engelsk). International Mushroom Society for the Tropics. 1980.
  13. ^ a b Leatham GF. (1982). "Cultivation of shiitake, the Japanese forest mushroom, on logs: A potential industry for the United States" (PDF). Forest Products Journal. 32 (8): 29-35. Arkiveret fra originalen (PDF) 3. juli 2011. Hentet 21. juli 2010.
  14. ^ a b Vane CH. (2003). "Monitoring decay of black gum wood (Nyssa sylvatica) during growth of the Shiitake mushroom (Lentinula edodes) using diffuse reflectance infrared spectroscopy". Applied Spectroscopy. 57 (5): 514-517. Bibcode:2003ApSpe..57..514V. doi:10.1366/000370203321666515. PMID 14658675. S2CID 27403919.
  15. ^ Vane CH; Drage TC; Snape CE. (2003). "Biodegradation of oak (Quercus alba) wood during growth of the Shiitake mushroom (Lentinula edodes): A molecular approach". Journal of Agricultural and Food Chemistry. 51 (4): 947-956. doi:10.1021/jf020932h. PMID 12568554.