Sergio Ortega
Født	2. februar 1938 Antofagasta, Chile
Død	16. september 2003 (65 år) 10. arrondissement i Paris, Frankrig
Dødsårsag	Kræft
Børn	Leonardo Ortega[1], Gabriel Ortega, Chañaral Ortega-Miranda
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Universidad de Chile
Elev af	Gustavo Becerra-Schmidt, Roberto Falabella Correa[2]
Beskæftigelse	Komponist, pianist, digter, politiker
Elever	Florence Caillon, Sebastian Rivas, Christine Groult, Alejandro Iglesias Rossi, Gonzalo Macias med flere
Kendte værker	El pueblo unido jamás será vencido, Fulgor y muerte de Joaquín Murieta, La fragua[3], Venceremos
Genre	Nueva canción, opera, filmmusikkomponist, kammermusik, lied med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Strålende søn (2010), Folkenes venskabs Ordenen
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sergio Ortega Alvarado (født 2. februar 1938 i Antofagasta i Chile, død 15. september 2003) var en chilensk komponist.

Ortega studerede komposition og musik ved universitet i Santiago de Chile. Efter endt uddannelse arbejdede han i seks år som lydmand ved Teatro Antonio Varas.

Som ganske ung meldte han sig ind i det chilenske socialistparti. Under valgkampen i 1970 støttede han aktivt Salvador Allende og skrev musik til kampsangen "Venceremos". Desuden skrev han i samme periode den verdenskendte protestsang "El pueblo unido jamás será vencido". Under Folkefronten skrev han også, trods sit medlemskab af socialistpartiet, en slagsang til det radikale parti.

Ortega blev hurtigt viklet ind i nueva canción-bevægelsen, hvor han bidrog med digte og sange. Han arbejdede desuden tæt sammen med Victor Jara, som han også turnerede med. Ved teatret i Santiago skrev Ortega musik til Pablo Nerudas stykke Jaquin Murietas bedrifter og død (Fulgor y muerte de Hoaquín Murieta). Desuden skrev han en musical over Nerudas Canto General.

I 1969 blev Ortega professor i musik ved universitetet i Santiago, og et år senere arbejdede han ved universitetets tv-kanal, Kanal 9, som han arbejdede ved indtil 1973. Efter det chilenske militærkup 11. september 1973 flygtede Ortega til Frankrig, hvor han levede i eksil indtil sin død. I 1977 besøgte Ortega USSR, deltog i festivalen "Den Røde nellike". I hans klasser og masterklasser i komposition deltog blandt andre : Gustavo Baez, Mirtru Escalona-Mijares, Christine Groult ^(de) ), Adolfo Kaplan, Arthur Lavilla, Clem Mounkala, Martín Pavlovsky og Chañaral Ortega-Miranda ^(en) og Claire-Mélanie Sinnhuber ^(fr). Ortega døde i Paris af kræft kort tid efter at have deltaget i arbejdet omkring 30-årsdagen for militærkuppet. Han blev begravet i Chile.

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (november 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Spire Denne biografi om en chilener er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.