Sergi Bruguera |
---|
|
Født | 16. januar 1971 (53 år) Barcelona |
---|
Statsborger i | Spanien |
---|
Bopæl | Barcelona |
---|
Højde | 1,88 m |
---|
Vægt | 76 kg |
---|
Spillehånd | Tohåndsbaghånd, højrehåndet |
---|
|
Prof. fra | 1988 |
---|
Pengepræmier | USD 11.632.199 |
---|
Deltog i | sommer-OL 1992, tennis at the 1996 Summer Olympics – men's singles |
---|
|
Sejre/nederlag | 447–271 |
---|
Højeste rangering | 3 (1. august 1994) |
---|
|
Sejre/nederlag | 49–50 |
---|
Højeste rangering | 49 (6. maj 1991) |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Sergi Bruguera (født 16. januar 1971 i Barcelona) er en spansk tidligeretennisspiller, der blev professionel i 1988 og trak sig tilbage i 2002. Han nåede igennem sin karriere at vinde 14 single- og 3 doubletitler, og hans højeste placering på ATP's verdensrangliste var en tredjeplads, som han opnåede i august 1994.
Grand Slam
Brugueras bedste Grand Slam-resultater i singlerækkerne kom, som med så mange andre spaniere ved French Open, som han vandt i både 1993 og 1994. Første år med finalesejr over amerikanske Jim Courier i rem sæt. Året efter besejrede han landsmanden Alberto Berasategui i fire sæt.
OL
Bruguera deltog ved to olympiske lege. Første gang var i 1992 i på hjemmebane i Barcelona, hvor han nåede til anden runde.[1]
Han var også med fire år senere i Atlanta, og her stillede han både op i single og double. I double spillede han sammen med Tomás Carbonell, og duoen vandt først over et argentinsk par, derefter over et japansk par, inden de i kvartfinalen måtte bøje sig for de senere vindere, Todd Woodbridge og Mark Woodforde fra Australien.[2] I single vandt han først over en rumæner, derpå over en franskmand samt over englænderen Greg Rusedski i tredje runde. I kvartfinalen besejrede han den fjerdeseedede amerikaner, MaliVai Washington, inden han sikrede sig medalje med semifinalesejren over brasilianeren Filo Meligeni. I finalen var han chanceløs mod den topseedede amerikaner, Andre Agassi, der vandt 6-2, 6-3, 6-1, men vandt dermed sølvmedalje.[3]
Referencer
Eksterne henvisninger