Santa Cruz County er et amt i delstaten Arizona, USA, med byen Nogales som hovedsæde og med den vigtigste grænseovergang til Arizona fra Mexico.
Amtet ligger i den sydlige del af Arizona mellem Cochise County, Pima County og Mexico. Amtet blev oprettet i 1899 og navngivet efter Santa Cruz River (som blev navngivet sidst i 1600-tallet af fader Eusebio Francisco Kino som grundlagde missioner og kortlagde området for Spanierne). Ordet Santa Cruz kommer fra det spanske ord Hellig Kors.
Kilde
Bobby Zlatevski (2001). I bil igennem Arizona. Søllested: Bobby's Korrespondance Service. ISBN87-986396-1-7.