- For alternative betydninger, se San Salvador (flertydig). (Se også artikler, som begynder med San Salvador)
San Salvador er hovedstaden i El Salvador og har 316.090(2007) indbyggere, hvilket gør den til den næststørste by i Mellemamerika. Den bymæssige bebyggelse udgør omkring 1,7 millioner indbyggere (2023). Stor-San Salvador (Area Metropolitana de San Salvador) har omkring 2,4 millioner indbyggere.
Geografi
San Salvador ligger ved foden af vulkanen af samme navn, og byen har flere gange været udsat for jordskælv. I 1854, under det hidtil værste jordskælv, blev byen næsten helt ødelagt. Det seneste jordskælv fandt sted i 2001 og medførte omfattende ødelæggelser; særligt blev forstaden Las Colinas næsten ødelagt af et jordskred.
Historie
Byens oprindelse kan spores tilbage til tiden før den spanske erobring. Tæt ved San Salvadors nuværende beliggenhed lå pipil-indianerstammens hovedstad, Cuscatlán. De var efterkommere af aztekerne i Mexico. Man kender ikke meget til byen, da den var blevet forladt af indbyggerne for at undgå det spanske herredømme.
Den nuværende by blev grundlagt i 1528 af den spanske conquistador Gonzalo de Alvarado. I 1824 blev byen hovedstad i den Mellemamerikanske Føderation, som var blevet grundlagt samme år.
Efter den Mellemamerikanske Føderation var gået i opløsning i 1839 og El Salvador var blevet et selvstændigt land, blev San Salvador i 1841 landets hovedstad.
Referencer
Eksterne henvisninger