Sam Trammell (født 29. januar 1969) er en amerikansk teater-, film- og tv-skuespiller. Han er bedst kendt fra sin rolle som Sam Merlotte i HBO-vampyrserien True Blood, der indbragte ham en nominering til Scream Award for "Bedste mandlige gennembrud".
Tidlige liv
Sam Trammell blev født i New Orleans, Louisiana. Da han var barn, flyttede hans familie til Charleston, West Virginia. Han blev uddannet på George Washington High School og studerede senere på Brown University og University of Paris.
Karriere
Sam Trammell har arbejdet på teater, bl.a. på Broadway, på film og tv-serier. Han blev uddannet teaterskuespiller i New York, og her opnåede han en nominering til Tony Award for rollen i Ah, Wilderness! i Lincoln Center. Off-Broadway spillede han med i Dealer's Choice, My Night with Reg, If Memory Serves og senest Kit Marlowe på Joseph Papp Public Theater, hvor han fik fremragende anmeldelser. Trammells store gennembrud kom i rollen som Sam Merlotte i True Blood.
Filmografi
Eksterne henvisninger