Søndersø landsby bestod i 1682 af 38 gårde, 5 huse med jord og 5 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 1.168,6 tønder land skyldsat til 279,23 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var trevangsbrug.[4]
Søndersø blev ved århundredeskiftet beskrevet således: "Søndersø 9 ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole og Pogeskole, Fattiggaard (opr. 1865, Plads for 30 Lemmer), Hospital (opr. 1641 af Ingeborg Jørgensdatter Friis til Margaard, med et Hus til 4 fattige af Margaard Gods i Søndersø og Vigerslev Sogne). to Forsamlingshuse (opf. 1889 og 1891), Apotek, Lægebolig, Kro, Mølle, Andelsmejeri, to Teglværker , Telefonstation og Valgsted for Amtets 7. Folketingskr."[5] Søndersø havde i 1906 434 indbyggere, i 1911 478 og i 1916 480 indbyggere.[6]
Søndersø fortsatte en svag udvikling i mellemkrigstiden og efter 2. verdenskrig: i 1921 havde byen 488 indbyggere, i 1925 519, i 1930 542, i 1935 556, i 1940 546, i 1945 585, i 1950 608, i 1955 590, i 1960 569[7] og i 1965 615 indbyggere.[8]
^Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 185
^Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 20
Litteratur
Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN87-87293-25-0
Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN87-7526-056-5
.svg)
