Mod syd skiller Litjestraumen Ryøya fra Malangshalvøen, og i nord skiller Rystraumen (også kaldt Storstraumen) Ryøya fra Kvaløya. Begge disse to tidevandsstrømme kan komme op i 8 knop,[1] og forårsager store prøvelser for båder og skibe i alle størrelser på vej til eller fra Tromsø. Ret overfor Ryøya ligger Kvaløya med et populært udfartssted ved navn Hella.
På Ryøya har Universitetet i Tromsø med det medicinske fakultets afdeling for Arktisk Biologi, udsat omkring 20 moskusokser med henblik på forskning. Moskusokserne går frit på hele øen, og specielt i brunstperioden, tidlig om efteråret, frarådes al færdsel på Ryøya. Ilandstigning sker på eget ansvar hele året.