"Rugbrødsgrænsen" forløber omtrent således, men grænsen er diffus og ikke nødvendigvis nøjagtig som på kortet.
Rugbrødsgrænsen er en imaginær og diffus grænse, der går tværs gennem Europa i østlig-vestlig retning:[1] I dag går den fra den Engelske Kanal, midt gennem Nederlandene,[2][3] ca. midt i Tyskland og langs Tjekkiets og Slovakiets grænser mod Ungarn og derfra gennem Ukraine og Rusland til Uralbjergene. Syd for "grænsen" er rugbrød ikke almindeligt udbredt; her findes stort set kun hvidt brød (hvedebrød), men nord for "grænsen" er rugbrød almindeligt.
Grænsen skyldes i vidt omfang bitter nød: Efter klimaforringelsen i jernalderen var dyrkningen af hvede meget besværlig og udbyttet usikkert[4]. Derfor valgte man i stedet at dyrke rug, som er en langt mere hårdfør kornsort. Rugbrødsgrænsen er i første omgang bestemt af de historiske klimaforhold i det nordlige Europa. I anden omgang er den dog også bestemt af kulturelle forskelle.
Selvom man har fundet arkæologiske spor af rug, som stammer fra de romerske provinser ved Rhinen, Donau og på de Britiske Øer, afviser Plinius den Ældre denne kornsort og skriver, at det "er meget ringe føde og kun tjener til at undgå sultedøden". Videre nævner han, at man blander hvede i rug, "for at mildne dets bitre smag, og selv i så fald er det yderst ubehageligt for maven".
Gennem forhistorisk tid og middelalderen var det de germanske og slaviske folk, der dyrkede og spiste rug, og endnu i dag følger rugbrødsgrænsen i store træk sproggrænsen overfor de romanske folk. Det skal dog nævnes, at rugbrød ikke længere er en almindelig spise i Storbritannien, og at det kun er hos befolkningen i nogle af de nederlandske provinser, at rugbrød indgår i den daglige kost.
Kilder
Rugbrødsgrænsen omtales blandt andet i
Weekendavisen, 1. 9. 1996, 2. sektion Kultur, side 9, "Rugbrødsgrænse og kartoffelbælte" af Merete Reinholdt
Berlingske Tidende, 29. 4. 2000, 1. sektion, side 11, "Syd for høflighedsgrænsen" af Charlotte Harder
^Merete Reinholdt i Weekendavisen: "... man kunne trække en kornfed streg gennem Europa, fra øst til vest. Her går nemlig dét, man kunne kalde rugbrødsgrænsen eller schnitzel-skellet – en opdeling der markerer forskellene på det tyskinspirerede nord og det middelhavs-påvirkede syd."
^Charlotte Harder i Berlingske Tidende: "Bruxelles ligger vel nærmest sådan lidt syd for rugbrødsgrænsen, ..."
^s. 12 i Hansen, H.P. (1954), Bondens Brød, København: Ejnar Andersens Forlag: "...hvede kræver en temmelig høj gennemsnitstemperatur om sommeren, 14 grader, og efter at klimaet i jernalderen var blevet både koldere og mere fugtigt, blev denne kornsort fortrængt af rug, der efterhånden blev vor vigtigste kornsort"
