Ronnie Fridthjof (født 15. august1975 i Århus) er en dansk filmproducent[1], der står bag filmselskabet Fridthjof Entertainment og Fridthjof Animation der blandt andet producerer børne animationsfilmen og TV-serien "Lotte & Totte" baseret på de kendte børnebøger af Gunilla Wolde[2]. Filmen er skrevet og instrueres af instruktør og manuskriptforfatter Mia Fridthjof. Filmen kommer i de danske biografer i sommerferien 2025 og serien vises på DR i 2026.
Ronnie og Mia Fridthjof danner par privat, og har sammen tre børn.
Ronnie Fridthjof er også manden bag Fridthjof Film A/S som han i mange år drev med Toke Rude Trangbæk og Rasmus Heide. Selskabet blev kendt for sine mange større biograf og dokumentar successer.
Han blev i 2013 overrakt IB-Prisen der gives af instruktørsammenslutningen til en person der har gjort noget godt for dansk film.[7] Han er ligeledes af filmmagasinet Ekko blevet udnævnt til at være blandt de mest magtfulde i dansk filmindustri.[8]
Han er uddannet på og har været et aktivt bestyrelsesmedlem for den internationale filmhøjskole, Filmhøjskolen (European Film College), som ligger i Ebeltoft.[9]
Ronnie Fridthjof flyttede i 2020 til Aarhus med sin familie. Her blev han chef for Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje[10] hvor han blandt andet lavede et "Oscar kortfilms call"[11] der affødte kortfilmen "Ridder Lykke" af instruktør Lasse Lyskjær Noer, der blev nomineret til en Oscar i 2024[12].
Ronnie Fridthjof er søn af Jack Fridthjof, som er en kendt Århus personlighed pga sit virke i Lokalradio og TV i Aarhus igennem mange årtier.