Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græskabax = "bræt" eller "regnebræt". Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus – en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal.
I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure. De bruges også til at angive "take-nummeret" på et klaptræ forud for en filmoptagelse samt sidst i rulleteksterne til at angive udgivelsesåret for den færdige film. I USA bruges romertal om den årlige finalekamp i USAs National Football League, Super Bowl, er nummereret romersk med I i 1961. Finalen i 2024 hedder således Super Bowl LVIII.
Regler for romertal
Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:
Romertal skal skrives så kort som muligt, typisk ved brug af disse regler:
Hvis et mindre tal skrives før et større tal, trækkes tallet fra det store, for eksempel IV = 5 – 1 = 4.
Hvis et mindre tal skrives efter et stort tal, lægges tallet til det store, for eksempel VI = 5 + 1 = 6.
Største tal skal stå til venstre, undtagen hvis der trækkes fra.
I, X, C og M må lægges til en, to eller tre gange, og skal stå sammen når de lægges til.
I, X og C må kun trækkes fra én gang, og kun således:
I kan kun stå foran V og X for værdien IV = 4 og IX = 9.
X kan kun stå foran L og C for værdien XL = 40 og XC = 90.
C kan kun stå foran D og M for værdien CD = 400 og CM = 900.
V, L og D må kun bruges én gang.
En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000
De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er:
MMMCMXCIX = 3.999 og
MMMCMXCIXCMXCIX= 3.999.999
I intervallet 1-3999 svarer det decimale heltal 3888 til det længste romertal med 15 bogstaver: MMMDCCCLXXXVIII
Ovenstående regler bliver dog ikke overholdt stringent; for eksempel bliver DCCCC brugt som 900 i stedet for det kortere CM, hvilket kan ses på administrations bygningen for Panama Kanalen fra 1914 hvor der står "Administration Panama Canal A.D. MDCCCCXIV".
Andre bogstaver har også været anvendt til at betegne beløb. For eksempel:
Der har desuden været anvendt et tegn, der minder om et sammensat CD, (ↀ, en cirkel med en lodret diagonal) for 1000. Derfor skrives 500 som en halv cirkel = D.
Der gælder yderligere regler for, hvad der kan betragtes som 'pæne romertal'. Fx kan 396 ikke skrives ICICICIC. Konstruktioner som IIX er set i romerske skrifter som 8, men er diskutable former. Man bør holde tegn fra samme titalspotens samlet, altså bruge CMXCIX ((1000-100)+(100-10)+(10-1)) i stedet for IM (1000-1).
Nul
I år 525 begyndte romerne at bruge ordet nulla for tallet nul. Omkring år 725 kender man til et tilfælde hvor symbolet N er brugt for nul sammen med traditionelle romertal (i Bedes angivelser af månens størrelse ved jævndøgn). Nul er således kommet sent ind i romertallene.
Det at romerne oprindeligt ikke har haft et enkelt bogstav til at angive nul, har fået mange til fejlagtigt at tro at romerne slet ikke kunne angive nul.
Om nulla kan betegnes som et romertal i sig selv eller bare er navnet på tallet, er et rent definitionsspørgsmål.
Følgende procedurer omregner decimale heltal 1-3999 til romertal iflg. ovenstående regler.
Som eksempler er valgt at omregne 3824 og 1908 til romertal
Fremgangsmåde: Heltallet nedbrydes i 1000'er, 100'er, 10'ere og 1'ere:
Procedure
Eksempel I: 3824 til romertal
Romertallets gradvise opbygning
M,MM,MMM
3000
MMM
C,CC,CCC,CD,D,DC,DCC,DCCC,CM
800
MMMDCCC
X,XX,XXX,XL,L,LX,LXX,LXXX,XC
20
MMMDCCCXX
I,II,III,IV,V,VI,VII,VIII,IX
4
MMMDCCCXXIV
3824 = MMMDCCCXXIV
Procedure
Eksempel II: 1908 til romertal
Romertallets gradvise opbygning
M,MM,MMM
1000
M
C,CC,CCC,CD,D,DC,DCC,DCCC,CM
900
MCM
X,XX,XXX,XL,L,LX,LXX,LXXX,XC
0
MCM
I,II,III,IV,V,VI,VII,VIII,IX
8
MCMVIII
1908 = MCMVIII
Computerprogram
Nedenstående computerprogram, der er skrevet i Visual Basic, omregner decimale heltal i intervallet 1-3999 til romertal.
Public Function Dec2Rom(T as Integer) as String
Dim Rom as String
If T > 3999 Or T < 1 Then
Dec2Rom = "Heltallet ligger uden for intervallet"
Else
Rom = Choose(T \ 1000 + 1, "", "M", "MM", "MMM")
T = T Mod 1000
Rom = Rom + Choose(T \ 100 + 1, "", "C", "CC", "CCC", "CD", "D", "DC", "DCC", "DCCC", "CM")
T = T Mod 100
Rom = Rom + Choose(T \ 10 + 1, "", "X", "XX", "XXX", "XL", "L", "LX", "LXX", "LXXX", "XC")
T = T Mod 10
Rom = Rom + Choose(T + 1, "", "I", "II", "III", "IV", "V", "VI", "VII", "VIII", "IX")
Dec2Rom = Rom
End If
End Function
Angivelsen IIII på urskiver
På urskiver er tallet 4 oftest skrevet som IIII i stedet for IV.[2][3] Oprindelsen til denne tradition er ikke kendt, men der er blevet foreslået en række mulige forklaringer:[4][3][2]
Én tradition siger, at kong Ludvig 14. af Frankrig beordrede sine urmagere til at anvende denne form, hvorefter skikken slog an.
Da romertallene var i brug i den egentlige romertid, var rigets øverste gudJupiter, og hans navn blev stavet IVPPITER. Af den grund holdt nogle sig tilbage med at skrive 4 som IV og nogle brugte i stedet IIII (dette kan ses på solure fra perioden), og den tradition har således overlevet til vor tids mekaniske ure.
En mere simpel årsag kan være, at notationen først IV stammer fra tiden efter romerrigets fald, mens IIII er den ældre form, som der så har været tradition for at fortsætte i urmagerkredse.[kilde mangler]
Endelig er det foreslået, at formen IIII giver en bedre visuel symmetri for urskivens 12 tal, da den indebærer, at kun bogstavet I anvendes i de fire første tal, mens bogstavet V kun anvendes i de fire næste, og bogstavet X i de fire sidste tal. Eller som en variant heraf, at IIII resulterer i en bedre visuel balance med det modstillede VIII.
Noter
^Citat: "...The Germanic Runes (the Futharc) are now thought to derive from the Northern Etruscan alphabet, a fact which supports the existence of a vast Etruscan trading network...The Etruscan numbers were represented by the symbols shown above, and were used very much in the same style as Roman numerals. The very term "Roman numerals" is a misnomer, since the prototype number system was originally Etruscan..."[1]
