Skiløb som turisme begyndte i Les Deux Alpes i 1946 og stedet har i 2018 omtrent 30.000 sengepladser til turister.[9] Les Deux Alpes rummer det største gletsjerskiløbsområde i Europa.[9] Skiområdet strækker sig så højt som 3.600 m.o.h.[9] Byen er anlagt med formålet skiturisme.[9] Byen ligger i 1.652 m.o.h.[10]
I La Grave begyndte skiløb som turisme i 1964, men tog fart i 1976 med opførelsen af en kabinelift op til 3.190 meters højde.[11] Skiterrænnet går så højt som 3.590 m.o.h.[11] Der er 1.264 sengepladser til turister i byen.[11]
I dalen findes Frankrigs (og blandt Europas) mest effektfulde[12]vandkraftværk - Grand’Maison med en effekt på 1.820 MW[13] fra i alt 12 vandturbiner.[14]Dæmningen, der er 140 meter[15] høj, opdæmmer en biflod til Romance-floden og ligger i 1.700[16] meters højde og har et vandfald på 930[17] meter. Den øverste del af dæmningskomplekset, det primære vandreservoir, ligger over byen Vaujany.[18] Dæmningskomplekset blev opført mellem 1978 og 1985.[15][19]1.900 mennesker arbejdede på projektet 5 måneder hvert år.[20][21] Produktion af elektricitet blev idriftsat i 1988.[22]
En stor del af Romanche-dalen er karakteristisk flad. Det skyldes, der i år 1191 til år 1219 var en stor oversvømmelse af dalen, hvor denne er flad som en søbund.[23][24] Søen var 10 meter dyb og opstået på grund af et stort stenskred, der opdæmmede floden Romanche.[25]
I dalen var der et stort antal nu lukkede miner.[26] Der blev fundet mineraler og quartz krystaller.[27] Forekomsterne blev blandt andet fundet på det bjerg, der i dag udgør skiområdet Alpe d'Huez.[28]
Udover Grand’Maison dæmningen findes i dalen dæmningen "Barrage du Chambon". Floden Romanche opdæmmes i Lac du Chambon.[29] Dæmningen Barrage du Chambon blev sat i drift i 1935.[30] Dæmningen er 136,7 meter høj.[31]
Bjergpas i dalen
Flere bjergpas for vejtrafik går til Maurienne-dalen fra Romanche-dalen. Det er blandt andet passene:
Col du Glandon,[32] der forbinder byen Allemont i Romanche-dalen og byen La Chambre i Maurienne-dalen.[33]