Indenfor elektronik er ripple (ripple er engelsk og betyder bølgekrusning) - specifikt rippelspænding - den uønskede resterende (typisk periodiske) pulseren, fluktuation eller variation af DC-spændingen af en strømforsynings output-spænding, når strømforsyningens input er en vekselspændingskilde (AC).[1][2] Denne pulseren skyldes ufuldstændig undertrykkelse af den vekslende bølgeform efter ensretning.[1] Ripple-spændingen stammer fra output fra ensretning af vekselspænding[1] - eller ensretning af kommuteretjævnstrøm.
Ripple (specifikt rippelstrøm eller pulsstrøm) kan også referere til det pulserede strømforbrug af ikke-lineære enheder som kondensator-input ensrettere.
Ripple er spildt energi og har mange uønskede virkninger i et jævnstrømskredsløb: Det opvarmer komponenter, forårsager støj og forvrængning og kan få digitale kredsløb til at fungere forkert.[3]
Filter-ripple
Ud over disse tidsvarierende fænomener er der et frekvensdomæne-rippel også kaldet filter-ripple eller filterrippel, der opstår i nogle klasser af analogefilternetværk og digitale signalbehandlingsfilternetværk. I disse tilfælde er filter-ripple den flukterende variation i indsættelsestabet af filteret som funktion af frekvensen.[4] Variationen er muligvis ikke strengt lineært periodisk. Også i denne betydning er pulseren normalt at betragte som en tilfældig effekt, idet dens eksistens er et kompromis mellem mængden af pulseren og andre designparametre.
Referencer
^ abcyourdictionary.com: ripple voltage, backup Citat: "...a small, regular variation in a direct current voltage that remains after rectification and filtering of an alternating current voltage..."
^sciencedirect.com: ripple voltage, backup Citat: "...The output voltage Vout can be considered to be made up of two components: VDC which is pure DC and Vripple which is the superimposed AC ripple voltage..."
^teslamanhv.com: Introduction to Ripple Voltage in High-voltage Power Supplies and Its Importance, backup Citat: "...The presence of ripple voltage can lead to the following problems: - Increased power consumption: Due to the presence of ripple voltage, the current waveform in the circuit no longer fully conforms to the shape of a sinusoidal wave, thereby increasing power loss; - Impact on accuracy: For high-precision applications, such as laboratory instruments, ripple voltage may cause inaccurate measurement results; - System instability: Excessive ripple voltage can cause system oscillation or even collapse...."