Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.
Broderskabet bliver dannet hos elveren Elrond i Kløvedal, hvor det besluttes, at ringen skal destrueres. Derpå drager broderskabet af sted. Da de kommer ned i Morias miner kommer Pippin til at vælte et lig og en spand ned i en brønd, hvilket vækker Balroggen, en dæmon som førhen levede i jordens indre, men som blev vækket til live, da dværgene udgravede Morias miner. I forsøget på at standse balroggen, lykkes det Gandalf at få den til at falde ned i dybet under broen ved Khazad-dum. Det lykkes dog balroggen at trække Gandalf med sig ned, og han synes derpå død.
Senere sejler broderskabet af floden Anduin til søen Nen Hithoel. Her lander de ved kysten. På egen hånd drager både Boromir og Frodo ind i den nærliggende skov. Her forsøger Boromir at tage ringen fra Frodo, som derpå tager ringen på og bliver usynlig. Kort efter ankommer en masse Uruk-haier, som broderskabet kæmper imod. Det lykkes Uruk-Haien Ugluk at dræbe Boromir. Pippin og Merry leder Uruk-Haierne væk fra Frodo og Sam, og bliver således selv taget til fange. Midt i redeligheden fortsætter Frodo og Sam mod Dommedagsbjerget på egen hånd, og broderskabet er opløst.