PROFILPELAJAR.COM

Digteren Bjørnstjerne Bjørnson grundlagde Riksmålsforbundet i 1907

Riksmålsforbundet er en norsk sprogpolitisk organisation som særlig arbejder for at hævde riksmålets position som officielt skriftsprog og kultursprog i Norge. Ifølge forbundet er riksmål "den moderne norske normalform af det skriftsprog som er nedarvet fra den dansk-norske sprogtradition i 1700-tallet og 1800-tallet og det norske tale- og læsesprog som er knyttet til det". Riksmålsforbundet har konsekvent modarbejdet myndighedernes samnorskpolitik og den obligatoriske sidemålsoplæring. I forbundets centralstyrelse sidder formand advokat Trond Vernegg, som 1. viceformand Einar Tønnessen og Peter Chr. Sogn som 2. viceformand.^[1]

Organisationen uddeler hvert år en række priser, der skal fremme det norske sprog i forskellige medier og sammenhænge. Disse tæller Riksmålsforbundets litteraturpris, Riksmålsforbundets barne- og ungdomsbokpris, Gullpennen, Lytterprisen og TV-prisen.

Historik og aktiviteter

Riksmålforbundet blev stiftet 7. april 1907 af digteren Bjørnstjerne Bjørnson i Fæstningens Gymnastiksal. Det organiserede riksmålsarbejde går tilbage til 1899, og kom som svar på at landsmålsfolk organiserede sig for at gøre landsmålet til einaste mål i landet (= landets eneste sprog).

Riksmålsforbundet arbejder fortsat for at bevare og dyrke riksmål som det traditionelle standardskriftsprog i Norge.

Markante medlemmer af riksmålsbevægelsen har blandt andre været forfatteren Jens Bjørneboe, hans fætter André Bjerke, Terje Stigen, Carl Keilhau, Agnar Mykle, Arnulf Øverland, Sigurd Hoel, Johan Bernhard Hjort, Knut Wigert, Margrethe Aamot Øverland og Sofie Helene Wigert. Blandt uorganiserede talspersoner for riksmålssagen finder man blandt andre forfatterne Claes Gill, Nils Kjær, Knut Hamsun, Gabriel Scott og Henrik Ibsen.

De senere års sprogreformer, særlig af 1981 og 2005, indebærer at mange af forbundets mål er opnået: Samnorskpolitikken er officielt forladt, og officielt bokmål tillader de allerfleste moderne riksmålsformer. I tillæg er der nu politisk flertal for at afvikle obligatorisk sidemål i Oslo. ^[2]

Forbundet har en række lokalafdelinger, den største er Bergens Riksmålsforening, og datterorganisationer, blandt andet Studentenes Riksmålsforening. I Bergen findes endnu restauranterne Wesselstuen ^[3] og Holbergstuen, ^[4] de såkaldte "digterstuer" opkaldt efter Johan Herman Wessel og Holberg, i 1923 stiftet af "borgere med baggrund i Bergens Riksmålsforbund".

Riksmålsforbundet udgiver tidsskriftet Ordet, mens avisen Frisprog blev udgivet af Foreldreaksjonen mot samnorsk.

Formænd

Advokat Trond Vernegg 1990–d.d.
Lektor Erling Granholt 1988–1990
Fabrikant Jan Willoch 1983–1988
Skuespiller Knut Wigert 1974–1983
Professor Aksel Lydersen 1969–1974
Advokat Johan Bernhard Hjort 1961–1969
Redaktør Ernst Sørensen 1959–1961
Forfatter Sigurd Hoel 1956–1959
Forfatter Arnulf Øverland 1947–1956
Sekretær Jonas Hestnes 1945–1947
Lektor Harald Bakke 1939–1945
Advokat Gerhard Holm 1937–1939
Forfatter Alf Harbitz 1936–1937
Lektor Ragnar Ullmann 1929–1936
Advokat Gerhard Holm 1919–1929
Overlærer Jens Jørgen Mørland 1918–1919
Skoleinspektør Johan M. Platou 1916–1918
Sognepræst Alfred Eriksen 1911–1916
Lærerinde Ragna Nielsen 1910–1911
Forfatter Bjørnstjerne Bjørnson 1907–1910

Noter

^ Organisasjon på riksmalsforbundet.no hentet 24. marts 2021
^ https://www.aftenposten.no/meninger/sid/i/jd9zq/Ma-alle-ha-nynorsk-pa-skolen
^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. oktober 2018. Hentet 13. oktober 2018.
^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. oktober 2018. Hentet 13. oktober 2018.

Litteratur

Guttu, Tor: Det Levende ordet : norsk skrivekunst – en antologi : artikler, dikt, essays og noveller fra tidsskriftet Ordet 1950–1973, Oslo 1992.
Hansen, Jan E.: Frisprog – mer enn ord : artikler, innfall og utfall fra Frisprog 1953–1981, Oslo 2003.
Langslet, Lars Roar: I kamp for norsk kultur : riksmålsbevegelsens historie gjennom 100 år, Oslo 2007.