Renin-angiotensin-aldosteron-systemet (i forkortet form RAAS) eller renin-angiotensin-systemet (i forkortet form RAS) er et blodtryks- og væskeregulerende system i menneskekroppen.
Renin spalter derefter den ene ende af peptidet angiotensinogen(485 aminosyrer), som dermed bliver til et andet inaktivt enzym, nemlig decapeptidetangiotensin I.
Angiotensin II fortsætter rundt i hele kroppen via blodbanen og indvirker på arteriolernesglattemuskelceller. Således får hormonet angiotensin II blodkarrene til at trække sig sammen, og denne karsammentrækning medfører en stigning i blodtrykket.
Derudover når angiotensin II via blodbanen frem til binyrebarken, hvor det stimulerer til frigivelse af hormonet aldosteron. Med blodbanen bliver aldosteron ført til nyrernes urinsamlerør (tubuli), hvor det øger tilbagesugningen af vand og natrium fra urinsamlerørene tilbage til blodbanen. Dette giver en øget væskemængde i blodbanen, hvilket også er med til at sikre en stigning i blodtrykket.
Samtidig udskiller hormonet aldosteron også kalium fra blodbanen ud i urinsamlerørene.